Dagens video: Det var Lars Løkke, der smadrede det borgerlige Danmark, mener Søren Espersen

Dagens video er et nyt koncept her på 180Grader, hvor vi udvælger en interessant og tankevækkende video fra nettets afkroge til dig

Claes Kirkeby Theilgaard,

28. december 2019

Dagens video er et nyt koncept her på 180Grader, hvor vi udvælger en interessant og tankevækkende video fra nettets afkroge til dig.

Siden folketingsvalget i juni har mange skændtes om, hvem der sad på ansvaret for det borgerlige valgnederlag. De fleste har peget på daværende statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, som undervejs i valgkampen udgav bogen Befrielsens Øjeblik, hvori han argumenterede for et samarbejde over midten og en SV-regering.

Den analyse er Søren Espersen fra Dansk Folkeparti enig i, og her i videoen forklarer han, hvorfor han mener, at Løkke sidder tilbage med skylden. Videoen er fra en debat på Folkemødet på Bornholm tidligere i år.