Klokkerne ringede i Hiroshima, da 75-året for det første atomangreb i verdenshistorien torsdag blev markeret.
Ceremonien var dog noget mindre end sædvanligt på grund af coronaviruspandemien, som fortsat raser verden over.
I en tale opfordrede byens borgmester verden til at gå imod nationalistiske tendenser og i stedet forenes i kampen mod alle former for trusler.
Tusindvis af mennesker samles normalt i Fredsmindeparken i Hiroshima for at bede, synge og lægge små traner af papir som et symbol på fred.
Men denne gang var der kun adgang for overlevende fra atomangrebet og deres familier.
Betydningen af 75-året for angrebet, hvor 140.000 mennesker blev dræbt, er så stor, at byen havde besluttet at afholde ceremonien på trods af coronavirus. Der var dog strenge restriktioner.
- Den 6. august 1945 ødelagde en eneste atombombe vores by. Dengang lød det, at intet vil vokse her i 75 år, sagde Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui.
- Og alligevel er Hiroshima kommet sig og er blevet et symbol på fred.
Klokken var 08.15, da det amerikanske B-29 bombefly "Enola Gay" kastede den 4,5 ton tunge bombe på byen, hvor der boede 350.000 mennesker.
Ud over det voldsomme dødstal har tusindvis kæmpet med sygdomme og skader efterfølgende.
Torsdag, lige netop på det tidspunkt, hvor bomben eksploderede, stod de fremmødte i stilhed, mens cikaderne sang, og Hiroshimas fredsklokke ringede.
- Da influenzapandemien ramte verden i 1918 for et århundrede siden, tog den livet af over ti millioner og terroriserede folk, fordi verdens nationer ikke kunne samles efter Første Verdenskrig for at imødegå truslen, sagde Matsui.
- En efterfølgende nationalistisk bølge førte til Anden Verdenskrig og atombomberne. Vi må aldrig lade vores smertefulde fortid gentage sig. Civilsamfundet må afvise selvcentreret nationalisme og forenes mod alle trusler.
Bomben i Hiroshima blev efterfulgt af bomben i Nagasaki 9. august, som umiddelbart dræbte 75.000 mennesker. Japan overgav sig seks dage senere, og Anden Verdenskrig var dermed ovre.
Kilde: /ritzau/Reuters
