Angela Merkel reagerer på brexit: Nu skal EU styrkes

Vi skærper vores konkurrencedygtighed og bliver i stand til at handle hurtigere, siger forbundskansleren.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel er klar til at ændre traktater for at styrke EU ovenpå brexit. (Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix)
Den tyske forbundskansler Angela Merkel er klar til at ændre traktater for at styrke EU ovenpå brexit. (Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix)

Claes Kirkeby Theilgaard,

03. februar 2020

Forbundskansler Angela Merkel siger, at brexit betyder, at EU må styrke dets konkurrenceevne. Hun siger, at om nødvendigt må traktater ændres.

Med hensyn til Lissabon-traktaten siger den tyske regeringschef:

- Jeg kan godt forestille mig, at traktatændringer kan blive nødvendige. På baggrund af Storbritanniens udtræden er det nødvendigt, at vi skærper vores konkurrencedygtighed og bliver i stand til at handle hurtigere, siger forbundskansleren.

Merkel kommenterede briternes udtræden af EU ved et fælles pressemøde med den besøgende østrigske kansler Sebastian Kurz.

/ritzau/Reuters

Kilde: <b