Kinesere skal indrapportere hinanden hvis de ikke er tilstrækkeligt kommunistiske

En ny app gør det muligt for kineserne at melde naboer, venner, bekendte og familiemedlemmer, hvis de ikke følger partilinjen.

Lars Bjørknæs,

03/05/2021

 Nye digitale løsninger har de seneste år gjort det muligt for de kinesiske magthavere at overvåge deres indbyggere i stadigt stigende grad, hvilket nu ser ud til for alvor at slå igennem. Således melder Daily Mail, at det kinesiske kommunistparti op til sin 100 års kongres i juli, introducerer en ny app.

Den gør det muligt for alle landets indbyggere at indrapportere dem, de ikke mener, følger partilinjen i det kommunistiske land. Ifølge Daily Mail kan der eksempelvis være tale om indrapporteringer, hvis indbyggerne er kritiske overfor landets ledelse og den politik, som den står for.

På samme måde er ønsket fra den kinesiske ledelse, at dens indbyggere bliver indrapporteret, hvis de ikke hylder socialismen og dens erklærede fremskridt.