Italiens premierminister er gået af efter politisk infight

Contes koalitionsregering holdt kun et års tid. Han meddelte allerede mandag, at han ville træde tilbage.
Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har tirsdag indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident, Sergio Mattarella. Det oplyser præsidenten ifølge AFP.
Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har tirsdag indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident, Sergio Mattarella. Det oplyser præsidenten ifølge AFP.

180Graders Redaktion,

26/01/2021

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har tirsdag indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident, Sergio Mattarella. Det oplyser præsidenten ifølge AFP.

Contes koalitionsregering holdt kun et års tid. Den blev sprængt tidligere på måneden, og Conte meddelte mandag efter flere ugers krise, at han ville gå af.

Det er ellers blot en uge siden, at Conte og hans koalitionsregering overlevede en mistillidsafstemning i såvel parlamentets underhus som overhus.

Conte er blevet bedt om at lede et forretningsministerium, indtil der er dannet en ny regering.

Contes tilbagetræden åbner muligheder for formelle konsultationer på kryds og tværs om løsninger på den politiske krise i Rom.

Mattarella vil onsdag indlede drøftelser med de forskellige partiledere, oplyser hans kontor.

Det lille parti Italia Viva, der var med i koalitionsregeringen under ledelse af tidligere premierminister Matteo Renzi, brød med Conte i sidste uge i protest mod den økonomiske politik og mod regeringens håndtering af coronapandemien.

Politiske kilder sagde mandag til Reuters, at Conte håber, at præsidenten vil give ham et fornyet mandat til at danne en ny regering, der har bredere opbakning i parlamentet. Det samme skrev italienske medier.

Conte, der selv er partiløs, har forsøgt at finde støtte hos det, han betegner som "ansvarsfulde" og "konstruktive" dele af de to kamre i parlamentet.

Det største parti, Femstjernebevægelsen, oplyste mandag, at det fortsat vil bakke op om premierministeren.

- Vi bliver ved Contes side, meddelte partiets ledere.

Oppositionen med højrefløjspartiet Lega i spidsen havde krævet Contes afgang i håb om, at det vil udløse nyvalg. Siden seneste valg har målinger peget på øget opbakning til partierne et stykke ude på højrefløjen.

Reuters

Kilde: /ritzau/