Veganerpartiets formand trækker sig

Formand for Veganerpartiet Michael Monberg trækker sig ifølge Facebook-opslag. Lisel Vad Olsson er ny formand.
Medstifter af - og formand for - Veganerpartiet Michael Monberg trækker sig fra posten. Foto: Peter Steffensen
Medstifter af - og formand for - Veganerpartiet Michael Monberg trækker sig fra posten. Foto: Peter Steffensen

180Graders Redaktion,

16/09/2020

Medstifter af - og formand for - Veganerpartiet Michael Monberg trækker sig fra posten. Det sker dagen efter, at partiet er blevet officielt opstillingsberettiget.

Det skriver han på Facebook.

- Det har været en af de sværeste beslutninger, som jeg nogensinde har truffet, og lige nu føles det måske forkert. Men jeg ved, at timingen er rigtig, og der er stærke kræfter til at overtage, skriver han.

Ifølge opslaget på Facebook er den nye formand for partiet Lisel Vad Olsson.

I forbindelse med, at partiet blev opstillingsberettiget, oplyste de, at partiet ikke vil udtale sig til pressen før 28. september.

Kilde: /ritzau/