Grundloven, der stammer fra 1849, bør opdateres.
Den er ikke tidssvarende og yder ikke nogen særlig beskyttelse af borgernes helt grundlæggende rettigheder, lyder konklusionen fra en række af landets jurakyndige.
Jens Elo Rytter er professor i forfatnings- og menneskeret på Københavns Universitet. Han mener, at Grundloven er utidssvarende.
- I Grundloven beskytter vi de rettigheder, vi anser for fundamentale. Der er en række rettigheder, vi har tilsluttet os internationalt, og som vi formentlig alle kan blive enige om er helt grundlæggende for vores samfund i dag, men som ikke står i Grundloven, siger han i en pressemeddelelse.
Det gælder for eksempel ligestilling, ytringsfrihed, privatliv, forbud mod tortur eller tilbagevirkende straf.
Fagforeningen Djøf har samlet et jurapanel, som består af 51 juridiske kapaciteter fra universiteter, domstole, advokatbranchen og interesseorganisationer.
I en ny undersøgelse forholder de sig til Grundloven. 49 procent mener, at Grundloven ikke er tidssvarende, når det gælder "de beskyttede individuelle rettigheder".
42 procent mener omvendt, at den er tidssvarende.
Jens Elo Rytter er formand for Djøfs jurapanel og henviser til, at danske retssager, der handler om rettigheder, næsten altid henviser til menneskerettighedskonventionen, fordi den yder bedre beskyttelse.
Flere jurakyndige er enige, men nogle er også imod en opdatering. For eksempel fordi den først og fremmest skal være en rettesnor.
- Det, synes jeg, den gør ganske godt. Den fastlægger nogle grundlæggende spilleregler, men ikke i så stor en detaljeringsgrad, at politikerne ikke har noget at skulle have sagt, siger Jørgen Albæk Jensen, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet og medlem af Djøf-panelet.
Han udtaler sig til Berlingske, som har talt med flere jurakyndige.
Politikerne er delte, idet Enhedslisten og De Radikale gerne vil opdatere Grundloven, fordi de mener, den er forældet, mens Dansk Folkeparti er imod.
Det borgerlige parti mener, at der er tale om politiske spørgsmål, når nogle taler for at ændre Grundloven for at sikre flere individuelle rettigheder.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S). Men partiet mener, at Grundloven er en grundpille, og så kan der bygges oven på med international lovgivning.
Grundloven er svær at ændre. Det kan ske ved, at Folketinget først vedtager ændringerne, hvorefter et nyt folketing efter et valg skal bekræfte forslaget. Så skal der afholdes en folkeafstemning, hvor et flertal skal stemme ja og skal udgøre mindst 40 procent af de stemmeberettigede.
Den er kun ændret fire gange siden 1849.
Kilde: /ritzau/
