Oversigt

  • Indland
  • Udland
  • Debat
  • Video
  • Podcast
180Grader
  • Cookie præferencer
  • Profil
  • Log ind
  • Log ud
  • Registrer
  • Nyhedsbrev
logo
  • Nyheder
    • Indland
    • Indland
    • Politik
    • Samfund
    • Kriminalitet
    • Udland
    • Udland
    • Europa
    • USA
    • Internationalt
    • Erhverv
    • Erhverv
    • Økonomi
    • Tema
    • tema
  • Debat
    • Debatindlæg
    • Læserbreve
    • Debatindlæg
    • Kommentarer
    • Kronikker
    • Blogs
    • Blogs
    • Ledere
    • Ledere
  • Kultur
  • Video
  • Podcast
  • Søg
Politik

Enhedslisten: Usolidarisk hvis Danmark køber vaccine i andre lande

Danmark er villige til at betale andre lande en god pris, hvis de har overskydende coronavacciner, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fredag morgen.

Danmark er villige til at betale andre lande en god pris, hvis de har overskydende coronavacciner, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fredag morgen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

26/02/2021 16:00

180Graders Redaktion

Statsministeren vil betale for landes overskudsvaccine, men den gør mere gavn andre steder, mener EL.

Enhedslisten kalder et forslag fra statsminister Mette Frederiksen (S) om at købe eventuelle overskydende vacciner fra andre EU-lande for usolidarisk.

Det er samtidig urealistisk, mener Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved Peterson Institute for International Economics med speciale i europæisk økonomi.

Statsministeren sagde på et pressemøde fredag, at "hvis nogen har et overskud af vacciner, skal de bare sige til".

- Vi henter dem gerne. Og vi betaler også gerne en god pris for dem, lød det.

Men den melding er "usolidarisk" ifølge Peder Hvelplund, coronaordfører for Enhedslisten.

- Jeg synes, at det er en temmelig usolidarisk melding at komme med, fordi vi ved, at der er enorm vaccinemangel i lavindkomstlande. Skal man bekæmpe coronavirus, skal man gøre det på globalt plan, siger Peder Hvelplund og fortsætter:

- Så i tilfælde af, at der er er overskydende vaccinedoser og især af AstraZeneca, som er muligt at transportere, så synes jeg, at vi skal opfordre til at donere dem til Covax-samarbejdet.

Covax er en vaccinealliance, der arbejder for at sikre vacciner til lav- og mellemindkomstlande. Samarbejdet skal sikre, at verdens fattigste får adgang til coronavacciner. Danmark har afsat 50 millioner til samarbejdet.

- Det handler om at få delt vacciner ud, så vi sikrer, at det ikke først er i 2024, at man er færdig med at vaccinere på globalt plan. Der er både en moralsk forpligtelse og et sundhedsfagligt perspektiv i forhold til, at der kan opstå nye mutationer, siger Peder Hvelplund.

Tyskland er et af de EU-lande, der har modtaget vacciner, som man endnu ikke har fået vaccineret borgere med.

Ifølge TV2 er der lige nu 1,2 millioner ubrugte vaccinedoser fra AstraZeneca i Tyskland. Det er blandt andet svært at få dem brugt, fordi der er skepsis i befolkningen omkring vaccinen.

Men ifølge seniorforsker Jacob Funk Kirkegaard er det slet ikke realistisk, at Danmark kan købe vaccinedoser af andre EU-lande.

- Jeg anser det for højst usandsynligt, at en tysk regering i et valgår vil sende det politiske signal, at man er ude af stand til at bruge de vacciner, som EU har stillet til rådighed.

- Det er ikke en hemmelighed, at den tyske regering i mange uger har været oprørt over, at EU i dens optik ikke har givet Tyskland vacciner nok, siger Jacob Funk Kirkegaard.

Han vil være "meget overrasket", hvis der overhovedet er EU-lande, der vil videresælge vaccinedoser.

Kilde: /ritzau/

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen, så endnu flere kan få fornøjelse af den. Tak!

SENESTE NYT

Folketingets pressefoto af Mattias Tesfaye v/Steen Brogaard
Venstrefløjen svor det aldrig ville ske - men nu strammer den selv reglerne for statsborgerskab

20/04/2021 12:51

Foto : Lars Christensen
Analyse : Coronaen snart et overstået kapitel – for den følger influenza-sæsonen

20/04/2021 10:02

Loud sat til vægs af parodi om sig selv : Parodien har langt flere downloads end alle radiostationens programmer til sammen

20/04/2021 06:15

De seneste måneder har alle rejser til udlandet været frarådet, men fra onsdag erhvervsrejser ikke blive frarådet længere. (Arkivfoto)
Regeringen : Det er farligt at rejse på ferie - men ikke på erhvervsrejse i udlandet

19/04/2021 16:58

Pressefoto fra KL
Kaos om borgmesters kæmpe fratrædelsesgodtgørelse : Nægter at forholde sig til den – selv om afløseren for længst er udpeget

19/04/2021 13:00

Foto : Jeppe Falk
Giv Løkkes parti en chance - også selv om du ikke vil stemme på det

19/04/2021 09:55

Om Kontakt Send debatindlæg
Debatregler Annoncering Privatlivspolitik Arkiv
Log ind Registrer Log ud Profil Nyhedsbrev

© 2021 180Grader - Danmarks Borgerlige Netavis