Alle nominerede er hvide: Prisuddeling beskyldes for manglende diversitet

Den britiske filmpris BAFTA møder kritik efter offentliggørelse af nomineringerne til prisuddelingen. Blandt andet er der ingen kvinder nomineret i 'Bedste instruktør'-kategorien, mens alle de nominerede i skuespilkategorierne hvide, hvilket har fået hashtagget #BAFTAsSoWhite til at trende på sociale medier.
Robert de Niro er blandt nominerede til BAFTA-priserne for sin rolle i "The Irishman". Hans nominering er udtryk for en "konservativ" indstilling blandt BAFTA-dommerne, mener flere kritikere. (Foto: Lisa Oconnor/AFP/Ritzau Scanpix)
Robert de Niro er blandt nominerede til BAFTA-priserne for sin rolle i "The Irishman". Hans nominering er udtryk for en "konservativ" indstilling blandt BAFTA-dommerne, mener flere kritikere. (Foto: Lisa Oconnor/AFP/Ritzau Scanpix)

Claes Kirkeby Theilgaard,

08/01/2020

Den britiske filmpris BAFTA har offentliggjort årets nomineringer, og det har fået flere vrede identitetspolitiske kommentatorer og Twitter-brugere til tasterne.

De mener, at der mangler diversitet blandt de nominerede. Blandt andet peger de på, at der ingen kvinder er nomineret i 'Bedste instruktør'-kategorien, mens alle de nominerede i skuespilkategorierne hvide, hvilket har fået hashtagget #BAFTAsSoWhite til at trende på sociale medier.

Det skriver DR Nyheder.

- Sig ALDRIG, at I ikke havde "muligheder", skriver Twitter-brugeren Zach Gilbert f.eks. i et populært tweet med et par tusinde reaktioner.

Han har samtidig lagt et billede op af Jennifer Lopez, Eddie Murphy, Cynthia Erivo og skuespillere fra den sydkoranske film 'Parasite'. Skuespillere, som ifølge ham burde være repræsenteret blandt de nominerede for at øge diversiteten.

Den britiske filmkritiker Guy Lodge har ligeledes været ude med riven.

- Når Margot Robbie og Scarlett Johansson begge får to nomineringer over navne som Lupita Nyong'o, Jennifer Lopez, Awkwafina og Cynthia Erivo (...) Så får det BAFTA til at se nærmest bevidst konservative ud, skriver filmkritikeren.

Amanda Berry, der er direktør for BAFTA, bøjer sig for den identitetspolitiske kritik.

- Manglen på diversitet blandt de nominerede er meget skuffende. Året rundt har mange af vores aktiviteter fokus på netop diversitet, men det er tydeligt, at der skal gøres meget mere. Vi vil forøge vores indsatser, forsøge at skabe reelle forandringer og opfordre film- og tv-branchen til at gøre meget mere, har hun udtalt til det britiske medie The Guardian.