Mette Frederiksen har i dag meldt ud, at de ældste folkeskoleelever først kan komme tilbage i skole, når epidemien er under fuld kontrol – og der vil gå lang tid.
I en tid hvor modløsheden, apatien og depressionerne breder sig stadigt bredere og dybere, så er den melding katastrofal. Tusindvis af unge parkeres i isolation og ensomhed med meget lidt håb for fremtiden.
En hel generation af unge folkeskoleelever, efterskoleelever og unge på højskoleophold vokser op i en tid uden at knytte nære sociale bånd og opleve hvordan et frivilligt meningsfællesskab løfter unge mennesker ind i voksenlivet. Det er et tab ingen hjælpepakker eller erstatninger kan gøre godt for. Det er et tab, der sætter sine spor.
Hvorfor er det egentlig, at efterskolerne og højskolerne ikke kan samles i lukkede bobler uden kontakt til omverdenen? Ligesom både kvinde- og herrehåndboldslutrunderne i december og januar praktiserede. Coronavirussen skal bekæmpes. Men for længe har hammeren slået for hårdt, restriktionerne uforståelige og kommunikationen håbløs.
Situationen bliver mere og mere endeløs – ingen lyspunkter og fremtidshorisonter. Kun en generation af unge mennesker, der lever i afmagt og modløshed. Intet at se frem til. Kun nedlukning, isolation og ensomhed. Det vil koste menneskeliv i fremtiden og blive vor tids generations største udfordring.
Jeg håber Mette Frederiksen vil se med lige så stor alvor på den voksende ensomhedskrise, som hun har gjort på Coronakrisen. Jeg håber hun vil sætte ind med stort akut kriseberedskab for at hjælpe ensomme unge. Genskabe de stærke frivillige fællesskaber. Genetablere det der gør det godt at være ung. Tiden med vennerne. Uovervindeligheden. Glæden og håbet.
Vi skal tage Corona og dens mutationer alvorligt, men ord har betydning. Ord der indgyder til udsigtsløshed. Ord der slukker lyset.
Lad os give ungdommen fri fra coronaen, ensomheden og depressionen. Lad os straks sende efter- og højskolerne tilbage igen.
