Lars Løkke Rasmussen har bebudet sit personlige oprør fra midten med ambitionen om at styre dansk politik fra et midterpunkt, hvor summen af danskernes holdninger formodes størst. Med idéen om at den store værdikamp på udlændingespørgsmålet er annulleret af socialdemokraternes højredrejning på det spørgsmål, er Løkke klar til at opgive den borgerlige værdikamp for sit eget egos politiske projekt.
Det eneste Løkke opnår med sin udmelding af Venstre og proklamation af en ny politik fra midten er at skrinlægge borgerlig forening og værdikamp samt give venstrefløjen muligheden for at flytte den politiske midte hårdt til venstre. Løkkes oprør fra midten er en kontraintuitiv illusorisk manøvre, der ikke gør godt for noget andet end den tidligere statsminister trang til at blande sig. Det Løkke ønsker med politik fra midten skabes ikke ved at annoncere sit udgangspunkt fra midten – når venstrefløjen stadig er lige så kollektivistiske og værdidrevne som før. Når det politiske udgangspunkt bliver fra midten i stedet for et stærkt borgerligt standpunkt bliver produktet mere venstreorienteret – og lander altså væk fra midten.
Det borgerlige projekt formuleres ikke fra et udgangspunkt hvor konsensus formodes at være. Det dannes ud fra dyder om personlig frihed, frivillig skaberkraft, det frie marked, personligt ansvar, dyrkelsen af frivillige meningsfællesskaber, internationalt udsyn, frihandel og fremtidsoptimisme. De dyder er de hegnspæle hvori et borgerligt projekt ikke må bevæge sig uden for.
Der er brug for en slagkraftig borgerlighed med danskeren i centrum, plads til forskellighed og respekt for håndens arbejde. Den borgerlige værdikamp har været udfordret af mange år i regering de sidste 20 år, og et værdipolitisk stærkt og magtfuldkomment socialdemokrati, der ikke tøver i de arbejderistiske værdier.
Fordi vi sjældent har haft en stærkere venstrefløj i Danmark er tiden ikke til at opgive kampen for individuel frihed, personligt ansvar og frivillige fællesskaber til gengæld for en illusion om politik fra midten med konsensus, som den højeste værdi.
