Af Søren Kenner, direktør
Når regeringen lukker landet ned, men inden da fjerner den erstatningsgaranti, der var i epidemilovens paragraf 27, så er det kritisabelt. Det svarer til, at et forsikringsselskab nægter at betale for en ulykke, som man ellers har forsikret sig mod.
Men der er mere. Regeringen bruger krisen til at centralisere magt og indføre en tiltagende grad af planøkonomi samt øget kontrol og overvågning af borgerne. Er det nødvendigt, eller kunne man måske regne med at vokse, selvstændige mennesker godt kan finde ud af at opføre sig ansvarligt, hvis man beder dem om det?
Dertil kommer, at de såkaldte "hjælpepakker" hurtigt er blevet til en gavebod af vennetjenester og rent-seeking. Samt at administrationen af dem er tung og bureaukratisk.
Men ikke nok med det. Mens regeringen har holdt hånden 100% over alle offentligt ansatte (der jo får fuld løn og pension uanset om de arbejder eller ej), så er det private erhvervslivs ansatte kommet under meget større pres.
Lønkompensationen er begrænset i det private, og man stiller krav til virksomhederne, som man ikke har gjort overfor den offentlige sektor––og dermed viser man vel at man har en stor mængde offentlige ansatte vælgere og ikke synderlig stor respekt for det private erhvervsliv, der i den sidste ende betaler regningen for hele festen.
Der er heller ingen åbenhed omkring regeringens beslutningsgrundlag. I stedet bliver borgerne pakket ind i spin (og spiser det råt, lader det til).
Et par eksempler:
Man starter med WHO-strategien test-opspor-isoler men melder så ud, at den strategi ikke dur fordi, der er for mange smittede.
Sandheden er imidlertid, at man ikke havde test nok, ikke kunne finde ud af at indkøbe dem og heller ikke var dygtig nok til at løse opsporings- og isoleringsopgaven.
Italien beder om hjælp, så man sender dem 15 forældede respiratorer, der ikke gavner en dyt. Så har man gjort sin pligt. Og sundhedsministeren stiller op til foto i lufthavnen, hvor han læsser en kasse med værnemidler af et fly fra Kina.
Imellemtiden tvinger regeringen privathospitalerne til at aflevere deres udstyr til regionerne og til at lukke ned for div operationer. Det er ikke noget lovhjemmel for dette træk, men man gør det alligevel. For regeringen kan som bekendt ikke lide privathospitaler.
Så lukker man op for børnehaver og små skoleklasser. Inden da havde man meldt ud, at smittetrykket var 0,6 men kort tid efter melder man ud, at nu er det pludselig 0,9. Den oplysning stemmer imidlertid ikke med hvad hospitalerne oplever, for her er der færre indlagte ikke flere. Og regeringen vil ikke udlevere de tal der danner grundlag for beregningen.
Som en sidebemærkning om sundhedsvæsnet kan man konstantere, at vi pt har 35000 sygeplejersker og 17000 læger på de danske hospitaler. De passer ca 240 Coronapatienter, hvoraf ca 40 er på intensivafdeling.
Håndtering af denne opgave har indtil videre betydet mere end 20000 aflyste operationer. Det er svært at se logikken i.
Anyways, efter åbningen af børnehaver og de små klasser nedsætter regeringen et team af specialister, der skal lave en rapport, som vurderer sammenhængen mellem risiko og samfundsøkonomisk betydning for forskellige kategorier af ting som fx storcentre, supermarkeder, indendørs- og udendørssport mv.
Men heller ikke her ønsker regeringen at fremlægge data eller de underliggende beregninger. Og i øvrigt ender man med en oplukningsplan, der favoriserer nogle ting over andre, uden at det hænger specielt godt sammen med den rapport man har lavet om risiko og økonomi––det virker mere som et politisk projekt og som at dem, der kan råbe højest eller sidder på flest stemmer får det, de vil have. Resten må vente.
Til gengæld melder Sundhedsstyrelsen så pludselig ud, at nu behøver man ikke længere holde 2 meters afstand til andre.
Nu er 1 meter faktisk nok, så længe man ikke går i Zoologisk have, for den er lukket og det er museerne også. Men man kan så godt sidde tæt på hinanden på restauranter––bare man husker at barerne skal lukke kl. 20 (så glem bare at få en tur i byen på den konto).
Hænger det sammen og er det rationelt og logisk? Ja og nej.
Det er ikke rationelt, hvis formålet alene var at reducere smitte og sikre at samfundet samtidig ikke går helt i stå, for så var der andre greb, der havde været bedre. Men hvis planen er at blødgøre folk til at acceptere mere kontrol, mere overvågning, mindre privatliv og langt, langt mere statslig styring af stort set alting, så giver det mening.
Her var det så, at man kunne have haft fordel af en robust opposition, der var sig sit ansvar bevidst og som huskede at det trods alt er en mindretalsregering, der nu slynger om sig med vidtgående beslutninger om centralisering og planøkonomi.
Men oppositionen er desværre nedsmeltet.
Venstre laver studehandler med Socialdemokratiet om udligning, der tromler de Konservative men belønner V og S kommuner. Derudover hører man intet fra dem.
De Radikale og Konservative er tavse som graven, mens Liberal Alliances to nye mærkesager lader til at være genåbningen af Zoologisk have, og udsendelsen af bandbuller på video rettet mod erhvervsministeren (god måde, at sikre at man ikke bliver inviteret med til at forhandle erhvervspolitik senere).
DF er nærmest imploderet og stemningen er så elendig internt at man ikke længere kan holde låget på gryden og kritikken af en uduelig formand begynder at blive mere og mere offentlig.
Nye Borgerlige fortsætter ud af den slagne vej, og forsøger nu at bevise, at krisen nok også på en eller anden måde har noget med muslimer at gøre.
Det er sådan set status quo.
Hvad kan man forvente fremadrettet? Et par gæt:
Det her kommer ikke til at gå væk på den korte bane.
Mørketallet er lavt men smitten bliver ved med at være der.
Kommer vi for for mange for tæt på hinanden vil det begynde at blusse op igen. Hvor mange smittede og hvor mange syge kommer nok især an på netop dette forhold. Det vil komme til at ændre vores samfund på mange måder.
Folk der er udsatte og i høj risiko vil være nødt til at være mere forsigtige, omgås færre og løbende vurdere risiko.
De svageste, fx på plejehjem skal skærmes mere og bedre men det skal også gøres på en menneskelig måde. De pålæg regering og kommuner har indført, der forhindrer familier i at opmuntre og se deres kære må ændres og man må finde måder at yde beskyttelse i situationen.
Hospitaler vil begynde at screene alle indlagte og indkomne og der vil derfor hurtigt opstå et meget stort marked for quick-testing. Et marked, der ikke kun vil gælde hospitaler men sikkert i vidt omfang også i civilsamfundet, på arbejdspladser, lufthavne, togstationer, sportsbegivenheder og mange andre steder.
Det vil tage lang tid at bygge en effektiv vaccine, sikkert mere end 24 måneder.
Måske vil man finde en kur i mellemtiden men indtil videre har man ikke meget at byde ind med.
Nogle hospitaler og læger rapporterer om gode resultater med behandling af hydroxyklorokin men hverken Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen lader til at være interesseret i at hurtigt at få gennemført studier og test af dette medikament, så bliver du syg i Danmark er der indtil videre ingen hjælp at hente her.
Vores viden om sygdommen vil selvfølgelig vokse, vi ved allerede nu, at det ikke "blot" er en luftvejssygdom men en, der også påvirker kredsløbet og angriber andre organer.
Vi ved endnu ikke ret meget om langtidsskader. Men det vil vi komme til hen af vejen.
Hvad kan man lære af alt dette?
1. Du kan ikke stole på regeringen og heller ikke på oppositionen.
2. Du kan heller ikke regne med at de ved, hvad de gør eller kan finde ud af at agere fornuftigt.
3. Du kan have tillid til, at regering og opposition ud fra deres egen agendaer forsøger at handle fornuftigt (de er ikke "onde" og der er ingen "konspiration bag". Det er bare "politics as usual" og kompetenceniveauet er ikke højt).
4. Økonomien vil komme tilbage i omdrejninger og samfundet vil atter blomstre op. Smutture med fly vil være ramt længe mens fx cafeer og restauranter nok hurtigere vil komme op igen. Online handel og udbringning vil blive større og større.
5. Vi vil ændre adfærd. Der bliver færre håndtryk og kindkys. Men ikke nødvendigvis mindre hjertelighed.
Her er den strategi jeg mener, der nu vil være den bedste at forfølge:
1. Man må indse at tilstedeværelsen af Corona er et livsvilkår, ihvertfald frem til vi har en vaccine.
2. Beskyt udsatte/svage ved at gøre det lettere for dem at isolere sig fra risiko men stadig gøre det muligt for dem at have et socialt liv (quick test, så du ved at dem du er sammen med ikke er smittede).
3. Massiv test alle steder og hele tiden. Lufthavne, togstationer, sportsarrangementer, koncerter, arbejdspladser mv. Alle skal kunne teste sig nemt hele tiden (do-it-yourself-kit).
4. Nye omgangsformer. Slut med håndtryk, kys og kram med mindre man kender folk rigtig godt. Mere afstand mellem folk.
5. Mere opmærksomhed på hygiejne, måder at være sammen på etc.
6. Sundhedsmyndighederne bør teste hele tiden for at holde øje med mørketal samt finde, opspore og isolere smittede og bryde smittekæder.
Dernæst:
7. Med ovenstående in mente og implementeret fuld genoplukning af samfundet.
8. Gennemfør straks solnedgangsklausulen på den hastelov, der giver sundhedsministeren enorme magtbeføjelser.
9. Styrk rammerne for mobilisering af økonomien ved at sænke skatter, fjerne topskat, sænke selskabssket, flerne skat på kapitalgevinster mv.
10. Lidt slankekur i den offentlige –– fokus på kerneydelser men drosle ned for projektmageri, detailstyring, planøkonomi mv.
11. Fasthold løbende beredskab–––dvs beredskabsplaner der virker (ikke det idioti vi har nu) incl lager af værnemidler, planer for hurtig mobilisering af civilsamfundets ressourcer, hvis en ny krise bryder ud og en bedre handlingsplan for regionerne––evt udnævne et enkelt hospital til "Corona hospital" og lade de andre køre videre som normalt.
Hvad tænker du?
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
