Af Michael Sund, samfunds- og sundhedsdebattør, Martin Juncher, cand. scient. pol., Free Observer og Mads Wedel-Ibsen, sundhedsdebattør, formand for May Day
I denne analyse belyser vi forløbet og de udtalelser og beslutninger, vi så i det historiske danske corona-forløb, mellem det toppolitiske embedsværk og det sundhedsfaglige embedsværk.
For at finde en forklaring på et højst besynderligt forløb vil vi analysere Epidemilovens § 10 og sætte dennes ordlyd i relation til regeringens strategi og optrapning af restriktioner.
Samt de slagudvekslinger vi så mellem Mette Frederiksen, ministrene, embedsmændene bag kulisserne (Rossen og Okkels), og Søren Brostrøm og Kåre Mølbak, fra Sundhedsstyrelsen (SST) og Statens Serum Institut (SSI).
Her først et uddrag af relevante avisoverskrifter i kronologisk orden:
- 17.3.2020, Sundhedspolitisk Tidsskrift: ”Eftersøges: ”Søren Brostrøm. Sidst set fredag”
”Hvor pokker er Søren Brostrøm blevet af? Sundhedsstyrelsens førstemand har været som en klippe af faglighed midt i corona-orkanen. Men siden han tillod sig at lægge afstand til regeringens coronaindgreb fra i fredags - det, der lukkede landets grænser, og som lavede voldsomme ændringer i epidemilovgivningen - er han forsvundet som den sikre sidste skanse på regeringens forskellige pressemøder”.
- 26.3.2020, Politiken: ”Kåre Mølbak er uenig med WHO: Det er »totalt passé« at inddæmme smitten”
”En stor del af befolkningen skal smittes med covid-19 under den første bølge af epidemien for at undgå, at næste bølge slår for hårdt. Det giver ikke mening at finde og isolere alle de syge, siger Kåre Mølbak fra SSI”.
- 27.3.2020, TV2NORD: ”Brostrøm: Vi skulle have handlet 'totalt anderledes”
”Nu ved vi mere om, hvordan virussen spreder sig. I januar behandlede vi det mere som SARS og MERS. Senere indså vi, at virusset opfører sig mere som en pandemisk influenza, sagde Søren Brostrøm”.
- 17.4.2020, Berlingske: ”Notat til regeringen: Myndighederne skal skabe »ængstelse« for corona”
”Eksperter fastslog forud for påsken i notat til regeringen, at det var »afgørende at mobilisere ængstelse« og »personlig bekymring« for coronasmitte – og dertil »moralisere« over for danskere, så de følte ansvar for ikke at smitte”.
- 20.4.2020, Ekstrabladet: ”Qvortrup efter Mølbak-bombe: - Regeringen skylder os et svar”
”Kåre Mølbak har efterhånden haft en hel palet af helt forskellige udmeldinger. Det er blot en måned siden, at han mente, vi skulle have flokimmunitet. Det er den nyeste melding vist ikke ligefrem udtryk for”.
- 30.4.2020, Politiken: ”Udskam dem der ikke har været fornuftige”
”Sådan står der med rød sprittusch i hjørnet på manuskriptet til statsministerens tale på pressemødet 17. marts. Det kunne man se i en billedserie, Politiken bragte i søndags. På pressemødet blev det til: »Når alt det her er sagt, bliver jeg også nødt til at sige noget, især til de unge. De kan godt være, at du er ung og rask, men du kan bære smitte videre til andre mennesker, og du kan smitte uden, at du ved det«.
Afsløringen viser, at udskamningen var en bevidst strategi. At man valgte de unge som syndebuk, har næppe været begrundet i de unges ageren, men som en kalkuleret disciplinering af danskerne. Forskere fra Aalborg Universitet finder, at unge opfører sig mindst lige så godt som ældre, og hvis Mette Frederiksen har ligget inde med viden om andet, er det i hvert fald ikke noget, hun har delt med os andre.
I stedet tyder det på, at regeringen bevidst har ledt efter en gruppe at udskamme. Måske med god grund. Regeringen har nok været pinligt bevidst om, at fordømmelse er en af de stærkeste former for social kontrol. Tænkere som Foucault peger på fordømmelsen som afgørende for den sociale disciplinering, så når man skal have folk til at holde afstand, er fordømmelsen ifølge Foucault et nødvendigt redskab”.
- 21.5.2020, Finans.dk: ”Brostrøms papirer rejser tvivl om Mette Frederiksens forklaring”
- 29.5.2020, Politiken: ”Mette Frederiksen var uenig med Søren Brostrøm og tog magten fra ham”
- 29.5.2020, Magisterbladet: ”Regeringen til Sundhedsstyrelsen: Læg fagligheden på hylden”
”Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm blev beordret af regeringen til at fravige proportionalitets-princippet, som er afgørende for embedsmænd, få dage efter statsministeren lukkede Danmark ned”.
- 30.5.2020, Berlingske: ”Brostrøm og Mølbak bakkede ikke op om Mette Frederiksens nedlukning: Tre uger senere var det en »kæmpe, kæmpe, kæmpestor succes”.
- 24.6.2020, Berlingske: ”Det havde været en helt anden situation, hvis Mette Frederiksen havde sagt, at Søren Brostrøm ikke anbefalede at lukke skoler, vuggestuer og børnehaver ned”.
- 24.7.2020, Altinget: ”Søren Brostrøm frarådede nedlukning syv timer før historisk pressemøde”
- 14.8.2020, denoffentlige.dk: ”Søren Brostrøm blev lagt på is af embedsmand”
”Som jeg hører det, er vi på vej mod en beslutning om 4 uger i streg dækkende perioden til og med påsken. I den forbindelse er det vel vanskeligt – ud fra et snævert sundhedsfagligt perspektiv – at se en negativ effekt af til-taget. Proportionalitetsprincippet i de første uger har jeg således undladt og overladt til en regeringsbeslutning.
Således lyder svaret til Søren Brostrøm i en mailudveksling på dagen, hvor Danmark blev lukket ned. Det skriver Berlingske, som har fået aktindsigt i korrespondancen mellem sundhedsmyndighederne den 11. marts, hvor Mette Frederiksen om aftenen meddelte danskerne, at det danske samfund skulle lukkes ned for en stund som konsekvens af coronaviraens indtog.
”Proportionalitetsprincippet i de første uger har jeg således undladt og overladt til en regeringsbeslutning”, lyder svaret til Brostrøm fra Per Okkels, der dermed kraftigt indikerer, at Søren Brostrøm vurdering ikke bliver givet videre til Mette Frederiksen og Magnus Heunicke”.
- 15.8.2020, Berlingske: ”Analyse: Statsministerens svære dans med Søren Brostrøm”
”Spørger man politikerne på Christiansborg, er der mange på tværs af partierne, som mener, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er blevet klogere for mange gange. Det har svækket hans position som nøglerådgiver, skriver Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, i sin analyse efter lørdagens store pressemøde”.
- 20.8.2020, sundhedspolitisktidsskrift.dk: ”10 topfolk fra Statens Serum Institut er vrede og vil væk”
”Samtidig er de utilfredse med den konstituerede direktør i Statens Serum Institut, Ole Jensen, som forskerne ifølge B.T. mener er 'hånddukke' for departementchef i Sundhedsministeriet, Per Okkels. Per Okkels har ifølge B.T.s oplysninger forgæves forsøgt at tale de 10 forskere fra at forlade SSI”.
- 20.8.2020, BT: ”Regering og hospitaler i konflikt: Hvide testtelte var ren politik”
”Officielt var der ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) enighed mellem regeringen og regionerne om at opføre de hvide telte til testning af corona. Men i kulissen udspillede der sig en konflikt: Regionerne, som driver landets hospitaler, fandt det udfordrende at bruge personale på at drive testcentrene. Særligt fordi hospitalerne slet ikke kendte formålet med teltene”.
Ovenstående må gøre det klart for enhver, at et eller andet er rablende galt?
Artiklerne mere end antyder, at forholdet mellem Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og SSI´s Kåre Mølbak, på denne ene side, og regeringens ministerier og spin-apparater på den anden side, har været ganske anstrengt.
Og at de politiske kræfter måske har haft en helt anden agenda end den faglige tilgang, som såvel Sundhedsstyrelsen, som Statens Serum Institut var eksponent for.
Det må nærmest siges at skrige mod himlen, at det er politisk pres, der styrer sundhedspolitikken og ikke videnskab og sundhedsfaglig evidens og klinisk erfaring?
Vil det blive fremtiden i dansk politik? At en statsminister beslutter at skrotte vindmølleindustrien, fordi hendes svigerfar har en vindmølle, som nabo og kan høre den 10 dage om året, når vinden er i nordvest?
At en Sundhedsminister nægter at forholde sig til evidensbaserede sundhedsfaglige opråb, om at alvorlige infektionsforløb og måske også kræft i hovedsagen skyldes mangelsygdomme, fx D- og C-vitamin-mangel? Og derfor let kan forebygges via re-vitaminisering og forbedret ernæring til især udsatte (ældre) befolkningsgrupper? Sat på spidsen, naturligvis, men principielt betragtet?
Analyse
Ingen i Dronningeriget Danmark er vist i dag i tvivl om, at Sundhedsminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen, ønsker alle danskere vaccineret? Eller er blevet påvirket til at mene dette?
Lad os se nærmere på deres motiver og beføjelser til dette og sammenholde det med ovenstående forløb:
Epidemilovens § 10´s oprindelige ordlyd, dens ændring og det politisk historiske forløb
Hvis vi gengiver § 10 ser vi, at ordlyden oprindeligt var:
”Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jfr. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning”.
Til orientering er ”alment farlige sygdomme” Kopper, Lassa, Marberg og Ebola-virus og pest i lovens Bilag A.
Bilag B oplister de ikke ”alment farlige sygdomme”, fx mæslinger, polio, difteri, tyfus og influenza m.m.
Der var 3 oprindelige lovkrav, der begrænsede en Sundhedsministers magt, her Magnus Heunickes, så han ikke uden videre kunne iværksætte urimelige, ikke-proportionale eller ligefrem landsskadelige tiltag mod ufarlige, men smitsomme sygdomme og virusser:
1. krav: Sundhedsstyrelsen skulle ”indstille”, at der kunne iværksættes gruppe A-tvangsforanstaltninger, også mod ”ikke-alment farlige sygdomme” (som fx influenza og mæslinger i gruppe B). SST stod altså over Sundhedsministeren, hvilket er logisk, da en journalistuddannet minister som Heunicke ikke kan antages at have megen sundhedsfaglig viden.
Dette var samtidig en sikring mod vanvittige embedsmand- og politikerbeslutninger baseret på myter, fordomme, uvidenhed, bestikkelse eller ondsindede bagtanker.
- I lovændringen (LOV nr 208 af 17/03/2020), der blev hastet igennem over for Folketinget, med hemmeligholdte vitale informationer, blev ordet ”indstilling” ændret til ”rådgivning”.
ANALYSE: Sundhedsministeren skal fortsat ”rådgives” af SST, men der kræves ikke accept fra SST. Det kan derfor antages som nærliggende, at Søren Brostrøm var (og er?) ”en kæp i hjulet” og derfor blev presset, enten med mundkurve, trusler om fyring eller andre konsekvenser, hvis han ikke rettede ind? Det historiske forløb understøtter denne hypotese. Regeringen kan derfor have haft, og stadig have, en interesse i at undertrykke eller erstatte Brostrøm med en mere velvillig galionsfigur?
2. krav er, at sygdommen skal optræde på ”en ondartet måde”. Det var og er ikke tilfældet. Infektioner, der er stærkt smitsomme, er, bortset fra fx Ebola og pest, sjældent særligt ondartede. De virkelig farlige sygdomme smitter som regel meget lidt, da de dræber værten inden denne når at smitte særlig mange. Det ses fx ved Ebola i Afrika.
Det omvendte ses ved smitsomme sygdomme, fx mæslinger og influenza. Mange smittes (og udvikler immunitet), men meget, meget få dør.
Da ca. 16.000 til dato er testet corona-positive ud af 25% af befolkningen, må det samlede antal af smittede estimeres til ca. 64.000 ved extrapolation.
Der er nul (0) bekræftede dødsfald UDELUKKENDE AF corona, men ca. 25 personer af de 622 relaterede dødsfald var ikke kendte af sundhedsvæsenet.
At de ikke var ”kendte af systemet”, betyder ikke, at de ikke havde underliggende, diskrete sygdomme eller forstadier til sygdomme, fx mangelsygdomme (vitamin- og mineralmangler (hypovitaminose C, D, A, selen og zink, som årligt koster samfundet 27-50 mia kroner i unødvendig sygdom, bl.a. alvorlige infektionsforløb og kræft)? Og/eller forstadier til sukkersyge (prædiabetes), overvægt ledsaget af stress og rygning m.m., hvilket alt sammen nedsætter kroppens evne til normal infektionsafvikling.
ANALYSE: Først i coronaforløbet fokuserede politikerne kun på at få antallet af døde viderebragt til befolkningen af en overraskende ukritisk TV-nyhedsdækning. Samt antal indlagte, med eller uden respirator.
Samtidig kunne man ikke påvise et eneste tilfælde, hvor en rask person var død, udelukkende af corona-virus.
Om den manglende vilje til at ville teste var politisk bestemt eller skyldtes forhold hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er uklart, men noget kunne tyde på, at også dét var politisk bestemt? For et stort antal smittede, ville medføre at dødeligheden faldt.
Endvidere udtrykte en statsobducent den 27. april frustration over ikke at måtte undersøge de corona-relaterede dødsfald for dødsårsag. Samtidig med hun udtalte at ingen var døde af corona i Danmark.
Kort efter skiftede regeringen taktik. Det skete da det for flere og flere danskere stod klart, at dødstallet stort set kun omfattede relativt få og for ca. 90% vedkommende, ældre, der enten var døende, eller havde alvorlige sygdomme. Sygdomme, der når som helst kunne få fatale forløb, som det er tilfældet hvert år, når influenzasæsonen topper.
Da frygten i befolkningen effektivt var blevet implementeret, begyndte man nu kun at tale om ”antal smittede”, ”smittetryk” og ”smittefarlig”. Nye ord blev opfundet, fx ”kontakttallet”, men ingen talte om ”mortalitet”, dvs. dødelighed, altså hvor mange der reelt døde af sygdommen ift. totalt antal (estimerede) smittede.
Da ”kun” omkring 25 er døde, som kunne være helt raske, må dødeligheden på dagens kendte tal estimeres til maksimalt 25 personer der ikke var kendte af systemet, plus 5% af omkring 600, dvs. 30. Tilsammen i alt 55 personer under 70-80 år gamle og uden (kendte) kroniske lidelser. Men måske overvægtige, undervitaminiserede og prædiabetiske? Og derfor i risikogruppen?
Da 25% af befolkningen nu er testet, og 16.000 personer er fundet smittede, kan det samlede antal smittede sættes til 4x16.000 = 64.000. Det giver en dødelighed på 55/64.000x100 = 0,086%.
Med så lav en dødelighed kan det ikke påstås, at sygdommen er ”ondartet”. Og slet ikke en ”alment farlig sygdom”, som er betingelseskriteriet i lovens tekst, både § 10 revideret og med tilføjelsen i § 12, nemlig § 12 A – 12 F. Disse tillæg handler udelukkende om ”alment farlige sygdomme” og kan således ikke godtgøre de meget restriktive og samfundsødelæggende restriktioner, vi ser eskalere, dag for dag, uge for uge!
3. krav er ”stor udbredelse”. Men er der stor udbredelse af smitten?
ANALYSE: 16.000 ud af 5.800.000 danskere er på nuværende tidspunkt smittet eller har været smittet. Det svarer til 0,275%. Skulle 64.000 være smittet (4x16.000), svarer det til 1.1%.
Dette er ikke ”stor udbredelse”. Stor udbredelse er fx som for mæslinger, hvor 98% af alle danskere før i tiden blev smittede.
4,2 mio. af alle nulevende danskere, født før 1987, har således haft mæslinger. Mæslingevaccinen blev indført i 1987. Siden er forekomsten af kræft steget 11% hos unge. Følger efter vaccinen som de kendte aluminiums-vaccineskader, autoimmune sygdomme og de mere ukendte, fx Atypisk Mæslinge Syndrom og Modificerede Mæslinger, ignoreres og fejldiagnosticeres.
Med den iver, der på nuværende tidspunkt lægges i at få corona-smittetallet til at fremstå som ”stort”, og den konstante fodring af medierne om nysmittede, ledes tanken hen på, at alvorlige restriktioner søges retfærdiggjort af en illusion om ”stor udbredelse”?
Men det er og må anses for en illusion. 1.1% er ikke ”stor udbredelse”. Spørgsmålet er, om befolkningen hopper på den? Uanset hvem man spørger, kender stort set ingen nogen, der er døde Og kun få nogen der er smittede.
Konklusion
Topfolk og forskere masseflygter fra Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen chef Søren Brostrøm køres ud på et sidespor. Kåre Mølbak skifter holdning, som vinden blæser.
Sundhedsfaglige personer og organisationer tvinges tilsyneladende til at sige, hvad embedsmænd bag ministrene som Martin Rossen, tidligere Microsoftchef og Per Okkels bestemmer bag facaderne?
Enten véd de sundhedsfaglige myndigheder ikke, hvad årsagen er til at infektioner kan få alvorlige forløb, eller også må de ikke informere befolkningen om dette? Hvis ikke, hvad kan det så skyldes?
Eller også har fagligheden tabt til politiske agendaer, der måske skal forklares med Magnus Heunickes besøg hos verdens største vaccinefortaler, Bill Gates.
Mette Frederiksen sagde meget tidligt i forløbet, at “verden bliver aldrig som før”! På et tidspunkt, hvor man ikke vidste, om det var en muteret eller ny influenza. Hvordan kunne hun sige det så håndfast, så tidligt?
Alle verdensledere sagde det samme indenfor den samme uge. Hvordan kunne de det, medmindre det hele er planlagt på forhånd? Skyldes det, at Bill & Melinda Gates Foundation systematisk de sidste 5-10 år løbende har inviteret sundhedsministre fra hele verden til en hyggesnak om nødvendigheden af vacciner?
Magnus Heunicke siger, som en tro kopi af Bill Gates, at alle skal vaccineres før “verden bliver normal”.
Hvordan kan to ikke-sundhedsfagligt uddannede personer sige det?
Hvis målet for regeringen er ”tilsyneladende valgfri” vaccination, men reel tvangsvaccination (blid tvang som set i udlandet), fordi man nægtes adgang til samfundets institutioner og begrænses på ens frie bevægelighed, er et medicinsk diktatur ved at blive en realitet.
Her henledes opmærksomheden på at EU-kommissionen siden 2018 har arbejdet på implementering af et ”vaccine-pas” for at EU-borgere kan rejse frit imellem landene. Forslaget vil blive fremlagt i år 2022.
Man huske på, at vaccination er medicinering af raske mennesker. Ønsker vi et medicinaldiktatur?
Sygdomme skal tages alvorligt. Især de alvorlige sygdomme. Men milde sygdomme skal ikke, fordi de er ”vaccinér-bare” kunne lukke verden ned og skabte død og ødelæggelse, ikke pga. virussen, men pga. de afledte effekter (arbejdsløshed, fattigdom og kollaps af fx sundhedssystemer). 45 mio. sydamerikanere ventes at dø af de afledte effekter, ikke af virussen.
Først og fremmest må vi have fornuften, proportionaliteten og den sundhedsfaglige viden tilbage på rette spor og befriet for snærende politiske bånd. Og åbne øjne for 4-5 årtiers dokumentation af forebyggelseseffekten ved ikke at mangle vitaminer og mineraler. Og endda kurerende effekt ved højdosis vitaminterapi.
Ellers virker det, som om vi står midt i en farce, der hedder ”Treatment Worse Than Disease”, forklædt om en industriskabt virusskræk, fremfor en reel sundhedskrise?
Til en pris på ca. 350 mia. kroner. Eller ca. 20.000 kr. i årlig ekstraskat. Per dansker. I 10-15 år ud i fremtiden…
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
