Sårede syv tilfældige i terrorangreb: Mener ikke at have gjort noget forkert

Den anholdte mand søgte i 2016 om opholdstilladelse i Sverige.
En 22-årig mand, der mistænkes for at have såret syv personer med et stik- eller slagvåben i den sydsvenske by Veltlanda, siger ved retsmøde fredag, at han "ikke har gjort noget".
En 22-årig mand, der mistænkes for at have såret syv personer med et stik- eller slagvåben i den sydsvenske by Veltlanda, siger ved retsmøde fredag, at han "ikke har gjort noget".

Lars Bjørknæs,

05/03/2021

En 22-årig mand, der mistænkes for at have såret syv personer med et stik- eller slagvåben i den sydsvenske by Vetlanda onsdag, siger, at han "ikke har gjort noget".

Ved et retsmøde fredag i Eksjö tingsrätt blev den sigtede varetægtsfængslet. Han blev under retsmødet sat på plads af dommeren, da han afbrød anklageren med et vredesudbrud.

Den mistænkte, som havde tolk, oplyste, at han ikke ved, hvornår han blev født. Han nægter sig skyldig i lovbrud, skriver flere svenske medier.

- Den 22-årige optrådte oprørt og råbte ifølge flere medier, at han "ikke havde gjort noget."

Da dommeren ved retsmødets afslutning meddelte, at han ville blive varetægtsfængslet, fulgte den 22-årige mødet fra et andet lokale via et videolink.

Hans forsvarer, Christan Berntö, siger, at hans klient søgte om opholdstilladelse i Sverige i 2016. Han har boet i Småland og trænet en hel del boksning. Han skal være kommet til Sverige fra Afghanistan som mindreårig.

- Han har haft problemer og været tæt ved at opgive. Jeg tror, at han blev skadet af slag i boksning. Han har det psykisk dårligt, siger broren i Kabul til avisen DN.

Den 22-årige er varetægtsfængslet, da han er mistænkt for syv drabsforsøg. Han blev skudt i benet af politiet ved anholdelsen.

Ofrene for angrebet, der skete onsdag eftermiddag, var alle mænd mellem 35 og 75 år. De er alle i stabil tilstand.

Vetlanda er en by med 13.000 indbyggere i den svenske region Småland.

Det var ved 15-tiden onsdag, at politiet fik flere alarmopkald om, at en mand var gået til angreb mod andre mennesker i området omkring togstationen i Vetlanda.

Et kvarters tid efter at det første opkald var kommet ind, blev den 22-årige knivbevæbnede gerningsmand stoppet af en politipatrulje. Men inden da havde han nået at såre syv mænd forskellige steder på gaden.

- Den 22-årige mand er sigtet for drabsforsøg. Sagen efterforskes ikke som en terrorsag, sagde Adam Rullman fra anklagemyndigheden torsdag.

- Gerningsmanden er blevet afhørt, men endnu er der ikke fastlagt et motiv, fortalte Malena Grann, politiets områdechef i Jönköping, på et pressemøde torsdag eftermiddag.

Kilde: /ritzau/TT