Brandfolk kæmpede mod stor brand i sydfynsk gods

Ingen er kommet noget til, men en brand kostede mandag tagkonstruktionen på Bjørnemose Gods' hovedbygning.
Brandvæsenet arbejdede mandag med at slukke en brand på Bjørnmose Gods nær Svendborg. Hovedbygningen vurderes at være ødelagt.
Brandvæsenet arbejdede mandag med at slukke en brand på Bjørnmose Gods nær Svendborg. Hovedbygningen vurderes at være ødelagt.

180Graders Redaktion,

05/01/2021

Der udbrød mandag middag en større brand på Bjørnemose Gods ved Svendborg. Branden kom under kontrol mandag aften.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck Nielsen tidligt tirsdag morgen.

- Vi afventer en brandundersøgelse i løbet af dagen, siger vagtchefen, der fortæller, at godset er "mere eller mindre nedbrændt".

Alarmcentralen blev alarmeret klokken 13.05, og både brandvæsen, politi og hjemmeværn var til stede ved branden.

Branden var i godsets hovedbygning. Fyens Stiftstidende skrev mandag, at der var tale om en skorstensbrand, som blandt andet kostede tagkonstruktionen på godsets hovedbygning.

Ingen er kommet noget til i branden.

Ifølge Danske Herregårde er Bjørnemose Gods' hovedbygning opført efter Erik Carl Bille Brahes overtagelse af herregården i 1854.

Kilde: /ritzau/