Da 1. maj som international kampdag blev indført i 1890erne, blev den markedsført som arbejdernes årlige manifestation for at sikre sig bedre arbejdsvilkår.
Men på trods af at fanerne og parolerne reelt ikke har ændret sig de seneste 120 år, er det alligevel en væsentlig anden gruppe af danskere, som i dag støtter op om 1. maj-traditionen. Forhold der fremgår af en meningsmåling, som professor Kasper Møller Hansen via data fra Kantar Gallup og Epinion har udarbejdet for Altinget.
Ifølge professorens analyser er det i dag kun omkring hver 4. af dem han definerer som arbejdere, der stemmer på Socialdemokratiet – eller hvad der svarer til omkring det samme antal, som står opført som sofavælgere.
Omvendt er det næsten hver 8. af arbejdervælgerne, der aktuelt ville stemme på Nye Borgerlige. Hvilket er langt mere, end hvad tilfældet er for de ellers erklærede arbejderpartier SF og Enhedslisten. For mens kun 4.1 procent af vælgerne ifølge Kasper Møller Hansens analyser vil stemme på SF, kan Enhedslisten mønstre 5.5 procent af vælgerkorpset.
Svarende til at kun omkring hver 10. stemmeberettiget dansker bakker op om et af de to venstrefløjspartier.
