På trods af gigantiske protester: Transkønnet hækkeløber udelukket fra OL

I modsætning til hvad der gør sig gældende i New Zealand, har den amerikanske olympisk komite besluttet, at en tidligere mand ikke kan kvalificere sig til det forestående OL som kvinde.

Lars Bjørknæs,

25/06/2021

Tidligere på ugen trak det verdensomspændende overskrifter, da det lykkedes for Laurel Hubbard at kvalificere sig til det nært forstående OL i Tokyo. Ikke så meget fordi den kommende olympiske deltager efterhånden er gået hen og blevet 43 år, men fordi hun blev født som en mand.

Men fra amerikansk side, synes man ikke at bakke op om New Zealands syn på tidligere mænds deltagelse ved OL som kvinder. Således oplyser det amerikanske atletikforbund USATF i en pressemeddelelse, at det ikke giver Cece Telfer lov til at stille op til udtagelsesmesterskaberne, der tæller som kvalifikation til OL. Hækkeløberen, der frem til 2017 deltog på favoritdistancen 400 meter som mand, er blevet udelukket, fordi hendes testosterontal ifølge USATF er for højt.

Ifølge Fox News har Cece Telfer, der blev født på Jamaica og først flyttede til USA som teenager efter et ophold i Canada, stillet sig meget uforstående overfor afgørelsen. Det skyldes at hun mener,

at hendes testosterontal er lavere, end hvad der gælder for personer født som kvinder.

USATF er i forlængelse af sin afgørelse, blevet nærmest løbet over ende af protester af personer fra LGBT-miljøet.