Ministerium mørklægger Mette Frederiksens kæmperegninger for ukendt Grundlovssag – endnu engang

Hos Sundhedsministeriet synes man langt fra at være samarbejdsvillig, når det handler om at oplyse offentligheden, hvad en Grundlovssag anlagt mod Mette Frederiksen foreløbigt har kostet skatteyderne.

Lars Bjørknæs,

07/06/2021

Siden Mette Frederiksen indtog Statsministeriet, har det kun gået én vej i forhold til åbenhed indenfor den statslige administration – og det er ned ad. Problemerne har for Statsministeriet været så udtalte, at Folketingets Ombudsmand tidligere på året har udtalt kritik af sagsbehandlingstiden, når det eksempelvis har handlet om at udlevere lovpligtige aktindsigter.

Men problemerne hos Statsministeriet, synes også at gå igen andre steder i den statslige administration, når det handler om oplysninger vedrørende Mette Frederiksen. Det kan blandt andet ses af det forløb, som 180grader.dk har været igennem i snart flere måneder.

Det i forbindelse med den for mange ukendte Grundlovssag, der er blevet anlagt af Organisationen for Oplysning om Corona Virus COVID-19, ledet af den tidligere læge Søren Ventegodt. En sag der i korte træk omhandler, hvorvidt restriktioner indført af staten i forbindelse med coronaen, har været i strid med Grundloven.

Sagen er foreløbigt nået dertil, at der er sket indledelse af syn og skøn. Det efter at Kammeradvokaten, der også i denne sag fungerer som advokat for det offentlige, uden held, prøvede at få sagen afvist.

Siden vi her på 180grader.dk for første gang dækkede sagen i det tidlige forår, har vi forsøgt at få oplyst, hvad det foreløbigt har kostet skatteyderne, at Mette Frederiksen allerede er involveret i én Grundlovssag. Det hos Sundhedsministeriet, som af tekniske årsager er blandt sagsøgerne. Ministeriet er samtidig dét, som står for udbetalingerne til Kammeradvokaten, hvorfor Sundhedsministeriet står for at skulle udlevere fakturaerne fra Kammeradvokaten.

Men tilsyneladende er det et ekstremt krævende arbejde for Sundhedsministeriet, at finde frem til udgifterne til Kammeradvokaten. Således har det nu i endnu en email til 180grader.dk oplyst, at det formentligt først kan blive i begyndelsen af juli, fremsendelsen kan forventes at kunne ske.

Såfremt man fra Sundhedsministeriet faktisk denne gang holder hvad man lover, betyder det at vil have taget over fire måneder at udlevere, hvad der må anses for en ellers simpel opstilling af regninger udstedt af Kammeradvokaten.

Regninger der dog nemt kan være særdeles markante, da Kammeradvokaten eksempelvis tidligere har sendt store millionregninger for sin rådgivning i en voldgiftssag