Borgerlige Centerpartiet kæmper til det sidste for Socialdemokratiet: Forfærdelig alliance bag oprør

På trods af at den svenske Riksdag i dag stemte for et mistillidsvotum mod socialdemokratiske Stefan Löfven, holder borgerlige Centerpartiet stædigt fast i, at Socialdemokratiet også det næste år skal stå i spidsen for Sverige.
Foto: Annie Lööf
Foto: Annie Lööf

Lars Bjørknæs,

21/06/2021

Før sidste svenske Rigsdagsvalg lød det igen og igen fra Centerpartiet, der ifølge eget udsagn er et højreorienteret/borgerligt parti, at man ikke ville støtte op omkring Stefan Löfven som statsminister. Det først og fremmest ud fra betragtninger om, at partiet ikke kunne støtte den politiske linje, Löfven havde lagt frem før valget i 2018.

Men sådan gik det ikke, for kort efter 2018-valget skiftede Centerpartiet anført af sin alt over skyggende profil Annie Lööf holdning, så man nu pludselig støttede Stefan Löfven. Pludselig var det vigtigere for Centerpartiet at kæmpe i mod Sverigesdemokraterne, end at stå ved sine valgløfter om at kræve en ny regering ledet af en borgerlig/liberal politiker.

Et retningsskift der i dén grad betød, at ikke kun Centerpartiets upopularitet nåede næsten uanede højder – det samme var også tilfældet personligt for Annie Lööf. Måske af den grund, kæmper hun til det sidste for, at der ikke skal udskrives nyvalg oven på dagens mistillidsvotum.

Det gjorde hun først fra Rigsdagens talerstol blandt andet ved at påstå, at partierne der stemte for mistillidsvotummet mod Stefan Löfven, bestod af en uhellig alliance af rabiate venstreorienterede og Sverigesdemokraterne.

Fra Rigsdagens talerstol lød det samtidig fra Annie Lööf, at det ville være uklogt at tage et Rigsdagsvalg midt under coronakrisen. Det ud fra en betragtning om, at det ville skabe endnu mere usikkerhed om den svenske økonomi.

Efter afstemningen om mistillidsvotummet mod Stefan Löfven, hvor 181 medlemmer af Riksdagen stemte for hvorved den socialdemokratiske regering faldt, udtalte Annie Lööf til svensk stats-tv SVT, at hun fortsat støtter op om en socialdemokratisk regering.

Hun håber blot at der bliver tale om en regering, som bliver ledet af en anden en Stefan Löfven. Det indtil at svenskerne efter den oprindelige plan, skal til stemmeurnerne næste år.