Beskyldning : Politiet går målrettet efter højreorienterede - politianmeldelser mod store medier skal afgøre om lige sager behandles ens

Politianmeldelserne kommer i forlængelse af at Trykkefrihedsselskabet vil have af- eller bekræftet, at der skulle finde negativ forskelsbehandling sted af højrefløjsaktivister.

Lars Bjørknæs,

15/04/2021

TV2 og Information er blandt de medier, som Trykkefrihedsselskabet her ved frokosttid politianmeldte. Anmeldelser sker i forlængelse af en sag fra Aarhus, hvor bloggeren Kim Møller er blevet tiltalt.

Det efter at han på Uriasposten dækkede sagen fra Marokko, hvor en dansk og en norsk kvinde blev myrdet. Her har Østjyllands Politi valgt at tiltale bloggeren, fordi anklagemyndigheden vurderer, at han har bragt krænkende billeder af kvinderne, efter de var blevet dræbt.

I podcasten du kan hører ved at klikke på ikonet oven over artiklen, fortæller formanden for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fog, hvad årsagen er til politianmeldelserne – og hvad hun forventer at få ud af dem.