Politiet anholder person for brandbombe-angreb på Christiansborg

En person er anholdt i sagen om brandbombe-angreb på Christiansborg.
Politiet har anholdt en person i sagen om brandbombe-angreb på Christiansborg. (Foto: Kim Matthäi Leland)
Politiet har anholdt en person i sagen om brandbombe-angreb på Christiansborg. (Foto: Kim Matthäi Leland)

Claes Kirkeby Theilgaard,

08. februar 2020

Lige nu er der et massivt politiopbud ved Christiansborg i København.

Politiet har lørdag aften klokken 19.30 meddelt på Twitter, at de har anholdt en person i sagen, hvor en brandbombe blev kastet mod Christiansborg, der blandt andet huser Folketinget.

- Den tidligere efterlyste person, der sættes i forbindelse med forsøg på brandstiftelse ved Christiansborg, er nu anholdt. Vi takker for hjælpen. Vi har ikke yderligere oplysninger, skriver politiet i en kortfattet besked.

Ifølge DR Nyheder var personen i gang med endnu et forsøg på brandstiftelse mod Christiansborg, da han blev anholdt.

Sent fredag aften blev der kastet en molotovcocktail mod Dronningeporten i Prins Jørgens Gård ved Christiansborg.

Han fortæller, at meldingen om molotovcocktailen - en brandbombe - blev modtaget klokken 23.51 fredag aften.

Ingen er kommet til skade. Ilden fra brandbomben gik ud af sig selv, og der er ikke sket større skade på bygningen.

Det er ifølge politiet endnu for tidligt at sige noget om, hvad motivet skulle være for angrebet mod Christiansborg.

Tidligere lørdag havde politiet i et tweet sendt en efterlysning med billede ud af manden, som er blevet anholdt.

Kilde: /ritzau/