Tilbage i 2007 trak den engelske tv-station Channel 4 overskrifter blandt skeptikere verden over. Det i forhold til, om jorden virkelig havde så store klimamæssige problemer, som det igen og igen er lydt fra politikere som Al Gore og aktuelt aktivister som Greta Thunberg. Det efter udsendelsen af dokumentaren The Great Global Warming Swindle, som blandt andet gik til angreb på klimamodellerne. Først og fremmest fordi, at de igen og igen har ramt meget forkert i deres forudsigelser.
Selv om alverdens klimaorganisationer og -folk dengang gjorde hvad de kunne for at angribe dokumentarens hovedpræmis, så har den nu fået opbakning fra en af klimaforskningens virkeligt tunge drenge Steven E. Koonin, der er en af verdens absolut førende forskere indenfor teoretisk fysik. Det efter han i begyndelsen af maj i år udsendte bogen Unsettled: What Climate Science Tells Us, What It Doesn’t, and Why It Matters, hvor han gør op med at videnskaben er enig i forhold til klimaforandringer og global opvarmning. Samtidig gør han i sin bog ligesom dokumentaren The Great Global Warming Swindle også op med, at de anvendte klimamodeller nødvendigvis giver et retvisende billede.
Overfor Weekendavisen forklarer han det med, at klimamodellerne simpelthen ikke er præcise nok, fordi vi på en lang række områder mangler forståelse for, hvordan naturen hænger sammen :
- Klimaet er simpelthen ikke godt nok forstået til, at forskningen er i nærheden af at kunne påvise, hvor stor den menneskelige påvirkning er. Det er nok til at konstatere, at sagen videnskabeligt set ikke er afgjort.
Unsettled: What Climate Science Tells Us har siden sin udgivelse i begyndelsen af maj toppet de amerikanske bestseller-lister, hvilket er sket på trods af modstand fra ikke kun venstreorienterede medier som The New York Times. Men også Facebook, som advarer sine brugere, inden de klikker på et link til en anmeldelse af bogen.
På trods af at Steven E. Koonin kan fremvise et af klimaforskningens absolut mest imponerende cv-er, er hans analyser ikke nødvendigvis noget, som hverken FNs klimapanel IPCC eller danske forskere vil bruge tid på. Tilbage i april skrev Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Københavns Universitet, og Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet, i en kronik i Berlingske, at hverken de eller IPCC tog kritik fra andre forskere som Steven E. Koonin alvorligt.
Ifølge de to danske forskere, skulle en stor del af skylden for problemer med klimapolitikken, i stedet placeres på skuldrene af Donald Trump.