Regeringen tøver med at lukke grænsen for asylansøgere

Tyrkiet har åbnet sine grænser. Den socialdemokratiske regering vil undgå massiv tilstrømning af flygtninge og migranter, men tøver med at iværksætte asylnødbremse.
(Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
(Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Claes Kirkeby Theilgaard,

02/03/2020

Regeringen vil endnu ikke bruge den såkaldte asylnødbremse. Nødbremsen gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen i tilfælde af en ny migrant- og flygtningekrise.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar.

Meldingen kommer, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lørdag meddelte, at han åbner Tyrkiets grænser. Derved kan migranter få adgang ind i Europa.

Asylnødbremsen kan iværksættes, hvis antallet af asylansøgere pludselig skulle stige drastisk. Som det eksempelvis var tilfældet i 2015.

- Med den såkaldte nødbremse kan vi midlertidigt lukke grænsen for asylansøgere, hvis der er tale om en krisesituation, hvor Dublin-samarbejdet reelt er holdt op med at fungere.

- Der er vi ikke endnu. Men det er et redskab, som vi selvfølgelig er klar til at bruge, hvis betingelserne for det er opfyldt, siger ministeren.

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Den skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land.

Den skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

Erdogans mål er formentlig at presse europæiske regeringer til at vise mere støtte i den konflikt, som Tyrkiet har med den syriske regeringshær i den nordlige syriske provins Idlib.

Her mistede 34 tyrkiske soldater livet torsdag ved et luftangreb.

Et af Erdogans krav er, at EU skal tage imod flere flygtninge fra Syrien. Tyrkiet giver det syriske luftvåben skylden for angrebet. Rusland støtter militært det syriske regime og har deltaget i flyangreb i Idlib.

Lørdag efterspurgte partier som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance handling fra regeringen.

Omkring årsskiftet 2015/2016 indkøbte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse materialer til at kunne opstille et 33 kilometer langt pigtrådshegn.

Tilbage i oktober sidste år oplyste styrelsen til Folketinget, at der resterede cirka 90 procent af den oprindelige anskaffelse.

Nye Borgerlige mener, at hegnet nu skal sættes op ved den dansk-tyske grænse. Det er ikke for tidligt med den handling. Det mener Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

- At bygge et grænsehegn er ikke noget, man bygger på en dag. Så når vi ved, at Erdogan har sluppet migranterne løs, og når vi ved, at man i Sydeuropa kæmper med det her, så er det nu, der skal handles, siger hun.

DF's næstformand, Søren Espersen, har på Twitter også skrevet, at der bør klargøres et grænsehegn.

/ritzau/

Kilde: