Økonom slår alarm: Beskæftigelsen styrtdykker - og det bliver kun værre

Det mest centrale beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser nu et fald på 25.000 i marts måned. Det er dog kun toppen af isbjerget, og effekterne på Danmarks økonomi vil kunne ses i de næste mange måneders statistik, vurderer cheføkonom.
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Claes Kirkeby Theilgaard,

25/05/2020

Lønmodtagerbeskæftigelsen endte i marts på 2.779.000 personer med et lønmodtagerjob. Det er 25.000 under februarniveauet på trods af, at nedlukningen af dansk økonomi alene påvirker den sidste halvdel af marts måned. Cirka 80 procent af faldet er sket i den private sektor.

”De private virksomheder har været nødt til at reagere hurtigt. Mange af dem blev kraftigt påvirket, og man kan jo ikke drive virksomhed, hvis man kun har udgifter og ingen indtægter. Derfor har hjælpepakkerne med blandt andet støtte til faste omkostninger og lønkompensation også været en god hjælp,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

”Også hos medlemsvirksomheder i TEKNIQ Arbejdsgiverne står det lysende klart, at krisen har betydning. Vores egne undersøgelser viser, at omsætningen er faldet, der er sket afskedigelser, og ordrebøgerne bliver stadig tyndere. Hver anden virksomhed er stadig i maj måned ramt på omsætningen,” siger Maria Schougaard Berntsen.

I statistikken over lønmodtagerbeskæftigelsen tæller lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, hjemsendte uden løn, eller hvor virksomheden modtager lønkompensation, fortsat med som beskæftigede. Også beskæftigede, som er opsagt men stadig er i deres opsigelsesperiode, registreres fortsat som beskæftigede, indtil lønnen ophører.

”Der er ingen tvivl om, at vi vil se et fortsat fald i lønmodtagerbeskæftigelsen de kommende måneder. Virksomhederne vil jo altid forsøge at holde på deres medarbejdere, som er et af de største aktiver, man har. Derfor forsøgte man i begyndelsen af krisen mange steder at afvikle ferie og afspadsering, så man kunne slippe for at fyre. Men hvis ordrerne ikke kommer, så dur den løsning jo ikke i længden,” siger Maria Schougaard Berntsen.