Oversigt

  • Indland
  • Udland
  • Debat
  • Video
  • Podcast
180Grader
  • Cookie præferencer
  • Profil
  • Log ind
  • Log ud
  • Registrer
  • Nyhedsbrev
logo
  • Nyheder
    • Indland
    • Indland
    • Politik
    • Samfund
    • Kriminalitet
    • Udland
    • Udland
    • Europa
    • USA
    • Internationalt
    • Erhverv
    • Erhverv
    • Økonomi
    • Tema
    • tema
  • Debat
    • Debatindlæg
    • Læserbreve
    • Debatindlæg
    • Kommentarer
    • Kronikker
    • Blogs
    • Blogs
    • Ledere
    • Ledere
  • Kultur
  • Video
  • Podcast
  • Søg
Indland

Færre testes i lyncentre: Vi oplever en vis testtræthed

Der kan foretages op til 100.000 lyntest om dagen af de fire private udbydere, som samarbejder med staten. Men under 13.000 er blevet testet søndag. Her ses personer, der bliver testet i Parken i København.

Der kan foretages op til 100.000 lyntest om dagen af de fire private udbydere, som samarbejder med staten. Men under 13.000 er blevet testet søndag. Her ses personer, der bliver testet i Parken i København.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

11/01/2021 11:00

180Graders Redaktion

12.733 personer fik søndag foretaget en lyntest. Det er det laveste antal lyntestede siden 1. januar.

Søndag blev der registreret 186 positive coronatilfælde blandt i alt 12.733 lyntest.

Det viser tal fra de fire private udbydere Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink, der udfører gratis lyntest på vegne af staten.

Hvis man regner andelen af positive svar i forhold til det samlede antal test, giver det en positivprocent på 1,46.

Positivprocenten har siden 3. januar været under to procent.

Den laveste positivprocent var dog den 30. december, hvor den var på 0,75 procent.

Siden nytår har antallet af personer, der dagligt er blevet testet, været markant lavere, end det var omkring jul og nytår.

Der kan foretages op til 100.000 lyntest om dagen af de fire udbydere, men under 13.000 er altså blevet testet søndag.

Det er det laveste antal testede i lyntest siden 1. januar, hvor der blev foretaget 9418 lyntest.

Direktør i Carelink, Brian Rosenberg, fortæller, at søndag var den dag med hidtil færrest mennesker i selskabets testcentre.

- Søndag havde vi den absolut mest stille dag, vi overhovedet har haft. Der er ingen tvivl om, at vi oplever en vis form for testtræthed, siger han.

Han oplyser, at de private testudbydere er klar til at køre ud til plejehjem og institutioner, der har brug for lyntest.

De afventer fortsat grønt lys fra myndighederne til at gå i gang, men det bliver formentligt denne uge, oplyser han. Den mobile testindsats koordineres i samarbejde med regioner og kommuner.

- Vi er kommet så langt, at kommuner og regioner er fordelt mellem de fire aktører. Vi mangler bare at komme ud og i gang, siger Brian Rosenberg.

Lyntest er ikke lige så pålidelige til at påvise, om man er smittet med coronavirus som de pcr-test, der bliver brugt i det offentlige.

I december offentliggjorde Statens Serum Institut en gennemgang af syv studier fra udlandet, der har undersøgt pålideligheden af testene.

De regnes for meget pålidelige, når der faktisk bliver konstateret smitte. Usikkerheden gælder de tilfælde, hvor testen giver et negativt svar.

Her var træfsikkerheden i lyntest fra firmaet Abbott mellem 55 procent og 85,5 procent.

Det vil sige, at i nogle tilfælde - i de pågældende studier - er op mod 45 procent testet negative med en lyntest, selv om de rent faktisk er smittede.

Forskellen hænger i høj grad sammen med, om det er personer med eller uden symptomer, der er testet. For pcr-test er træfsikkerheden til sammenligning 98-99 procent.

De danske sundhedsmyndigheder fraråder lyntest til personer, der har symptomer eller er nære kontakter til smittede.

Kilde: /ritzau/

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen, så endnu flere kan få fornøjelse af den. Tak!

SENESTE NYT

I november sidste år blev de danske minkavlere beordret til at aflive deres mink. Mandag har et bredt flertal i Folketinget landet en aftale om kompensation til minkavlerne. (Arkivfoto)
Aftale om minkkompensation koster op mod 19 milliarder

25/01/2021 21:00

Jens Rohde forlader Radikale Venstre med en bredside mod partiet. Det er endt i "ligegyldighedens ingenmandsland" i udlændingedebatten og har kastet "retsstatsprincipper ud på møddingen" i MeToo-debatten, mener han. (Arkivfoto)
Jens Rohde forlader Radikale Venstre: Ikke midtsøgende nok

25/01/2021 19:00

Jens Rohde forlader De Radikale med kritik af partiet.
Radikal formand er ked af at sige farvel til Rohde

25/01/2021 19:00

Minkavler Erik Vammen.
Milliarderstatning til minkavlerne er på plads

25/01/2021 18:00

Demonstranter bevæger sig ind mod centrum af København lørdag aften, hvor der demonstreres mod coronarestriktioner.
Coronademonstration er opløst på grund af uroligheder

25/01/2021 16:00

I januar er der gennemsnit foretaget 20.000 lyntest om dagen.
De fire private aktører Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink har kapacitet til 100.000 test om dagen.
Største dag med lyntest i 2021: Men mange testcentre er tomme

25/01/2021 16:00

SE OGSÅ

I november sidste år blev de danske minkavlere beordret til at aflive deres mink. Mandag har et bredt flertal i Folketinget landet en aftale om kompensation til minkavlerne. (Arkivfoto)
PolitikAftale om minkkompensation koster op mod 19 milliarder
Jens Rohde forlader Radikale Venstre med en bredside mod partiet. Det er endt i "ligegyldighedens ingenmandsland" i udlændingedebatten og har kastet "retsstatsprincipper ud på møddingen" i MeToo-debatten, mener han. (Arkivfoto)
PolitikJens Rohde forlader Radikale Venstre: Ikke midtsøgende nok
Jens Rohde forlader De Radikale med kritik af partiet.
PolitikRadikal formand er ked af at sige farvel til Rohde
Minkavler Erik Vammen.
PolitikMilliarderstatning til minkavlerne er på plads

OmKontaktSend debatindlæg
DebatreglerAnnonceringPrivatlivspolitikArkiv
Log indRegistrerLog udProfilNyhedsbrev

© 2021 180Grader