Coronakrisen gør kun ondt værre: Ventetiden hos domstolene vokser

Sagsbunkerne voksede hos byretterne i 2019, og coronanedlukningen har kun gjort situationen værre.
(ARKIV) Københavns Byret. Sagsbunkerne voksede hos byretterne i 2019, viser en opgørelse fra Domstolsstyrelsen. Coronakrisen har lagt yderligere pres på retssystemet. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Københavns Byret. Sagsbunkerne voksede hos byretterne i 2019, viser en opgørelse fra Domstolsstyrelsen. Coronakrisen har lagt yderligere pres på retssystemet. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

180Graders Redaktion,

27/05/2020

Sidste år var nævningesager i snit undervejs i 6 måneder og 12 dage hos landets byretter, før der blev afsagt dom.

Dermed voksede sagsbehandlingstiden for den type sager, som blandt andet omhandler drab og andre grove forbrydelser, med knap to måneder sammenlignet med året forinden.

Generelt voksede både sagsbunker og sagsbehandlingstider i de danske byretter i 2019. Det viser en opgørelse fra Domstolsstyrelsen.

Dermed var retterne altså under pres, allerede inden coronakrisen førte til en delvis nedlukning af retssystemet.

Fra midten af marts og frem til slutningen af april var landets domstole tvunget til at køre på nødblus som følge af coronaudbruddet. Det har forsinket mange retssager og lagt yderligere pres på retssystemet.

Domstolsstyrelsen oplyser, at man har haft fokus på at skære i sagsbehandlingstiden de seneste år. Og retterne har øget effektiviteten.

Men både antallet af straffesager og civile sager er vokset de seneste fem år, og det har gjort det svært at nå målet om hurtigere sagsbehandling.

Sagsbehandlingstiden hos byretterne er perioden, fra den enkelte domstol modtager en sag fra anklagemyndigheden, til der afsiges dom.

Sidste år landede flere end 800.000 sager hos byretterne - helt nøjagtigt 809.707 - mens byretterne satte punktum i 823.785 sager.

Men selv om man afsluttede flere retssager, end man tog hul på, voksede sagsbunkerne. Tilmed øgede domstolene deres produktivitet med syv procent fra 2014 til 2019 - de fik altså mere fra hånden på kortere tid.

Det er især en stigning i domsmandssagerne, som tynger byretterne.

Nogle domsmandssager kræver mange ressourcer, fordi de kan være komplekse, og det kan være nødvendigt at afvikle en lang række retsmøder.

Ved domsmandssager har anklageren nedlagt påstand om fængselsstraf eller fratagelse af rettigheder. Det er ikke det samme som nævningesager, hvor anklageren kræver mindst fire års fængsel.

Antallet af domsmandssager steg med 17 procent fra 2015 til 2019, mens byretterne modtog 14,5 procent flere straffesager som helhed.

Kilde: /ritzau/