Af Poul Erik Andersen, pensionist
Nytårsaften: H. M. Dronningen taler til befolkningen. I talen dvæler hun ved det at blive ældre, ensom og miste en ægtefælle og/eller en jævnaldrende bekendt og i den forbindelse indirekte betydningen af at have en/nogen at være sammen med, betro sig til og dele sine tanker med.
Nytårsdag: Statsministeren taler til befolkningen. Hun siger bl.a., at "det ikke er retfærdigt, at I, der har haft det hårdeste arbejde eller været flest år på arbejdsmarkedet, skal opleve, at velfærdssamfundet ikke er der for jer, når I har brug for det".
En faktor, som er af væsentlig og uvurderlig betydning for at mildne de problemer, mange føler som ældre, har været den gennem mange årtier eksisterende mulighed for at komme omkring med offentlig transport på let og ukompliceret måde til en meget overkommelig pris.
8. januar: Nu kan man læse i medierne, at de øverst ansvarlige chefer i det, som nu hedder Din Offentlige Transport, har vedtaget noget, som i forhold til det hidtidige pensionistkort er en økonomisk blodtud af dimensioner til de dårligst stillede pensionister samt de pensionister, som relativt hyppigt bruger kortet. Noget som bedst kan betegnes som die endlösung på det, som nogle politikere og embedsmænd i årevis har set som "pensionistproblemet i den offentlige transport". Beslutningen har allerede affødt stribevis af nedgørende bemærkninger på diverse medier mod vore ældre medborgere med de sædvanlige påstande om, at de er nogle dummernikker, der ikke kan finde ud af at bruge et rejsekort.
Jeg og fruen er i den lykkelige situation, at vi samlet set kan tilbringe 2 af årets 12 måneder på Malta. Her har man siden medio 2016 haft et buskort-system, der minder om vores rejsekort. Man stiger på bussen, tjekker ind og så kan man køre og foretage de busskift, man lyster, inden for et tidsinterval på 2 timer, og på intet tidspunkt skal der tjekkes ud. Kun ind.
Jeg er dog fuldt ud klar over, at et så ukompliceret system aldrig vil blive accepteret herhjemme af de ledere og "it-genier", som gennem 2-3 årtier har kostet samfundet og dermed skatteyderne et tocifret milliardbeløb for kuldsejlede it-projekter.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
