Politikernes hjælpepakker gør ondt værre

Af Danny V. Nielsen, cand. jur.

Man er i disse tider nødsaget til at stille sig det grundlæggende spørgsmål om, hvad der egentlig udgør en sund økonomi. Er det en økonomi, hvor arbejdsløshedstallene holdes lave, eller er det en økonomi, hvor folk er mest produktive ifht. den aktuelle efterspørgselssituation?

Det skal indledningsvis nævnes, at det er særdeles ulykkeligt for de enkelte individer, der oplever afskedigelser og faldende omsætning. Men incitamentsstrukturerne i hjælpepakkerne har behov for et alvorligt eftersyn, hvis vi ønsker at overkomme denne økonomiske krise på bedst mulig vis.

Med hjemsendelsesordningerne ønsker et samlet folketing, at virksomheder i stedet for at afskedige medarbejdere hjemsender disse og modtager op til 30.000 kr. i lønkompensation pr. medarbejder for ikke at opsige ansættelseskontrakten. 

Regeringen subsidierer dermed, at virksomheder lader deres medarbejdere blive siddende i aktuelt uproduktive stillinger i stedet for at frigøre dem som ressource til andre dele af økonomien, der oplever stigende efterspørgsel. Disse hjemsendte medarbejderes produktivitet er pr. definition lig nul, i det de ikke må udføre arbejde under hjemsendelsen – ellers kunne regeringen jo udbetale lønkompensation til alle ansatte i hele kongeriget. 

Dermed bliver hjemsendelserne de facto til forhøjede dagpengeudbetalinger, i det at staten nu overbetaler for uproduktiv arbejdskraft. Resultatet er dog, at arbejdsløshedstallene holdes kunstigt lave samtidigt med, at produktiviteten falder. Man holder hånden under ansættelseskontrakten i stedet for at ville forbedre produktiviteten. For at ændre på dette uhensigtsmæssige incitament bør lønkompensationsbeløbet sættes ned til dagpengebeløbet på lige fod med den arbejdsfordeling, der omtales i overenskomster. 

Selvstændige bliver ligeledes lønkompenseret og kompenseret for faste udgifter, hvis virksomheden har oplevet en nedgang i omsætning på mere end 30-40 %. Har virksomheden et omsætningstab på 25 %, får de intet kompenseret. Dermed subsidierer et samlet folketing, at rådgivervirksomheder, fitness-coaches, tøjbutikker, mm. ikke tilpasses den nye efterspørgselssituation ved fx at forbedre sin internetaktivitet.

Mange selvstændige er driftige hårdtarbejdende mennesker, der er dygtige til at tilpasse sig en anderledes efterspørgselssituation. Hvorfor dog skabe et modsatrettet incitament? Resultatet er dog ligeledes, at færre selvstændige melder sig arbejdsløse igen på bekostning af produktiviteten, i det også disse selvstændige kunne udnyttes i andre dele af økonomien og finde nye brancher at opnå fodfæste i. 

For at ændre på denne uhensigtsmæssige incitamentsstruktur bør selvstændiges kompensationsordninger udbetales som statsgaranterede lån, så tilpasningsvillighed til enhver tid belønnes. Dette bør naturligvis ikke ramme de perioder, hvor virksomheder er beordret lukket fra statens side. I disse tilfælde skal staten naturligvis yde fuld kompensation som følge af almene erstatningsretlige betragtninger.

Herudover ved ingen, hvornår efterspørgselssituationen er normaliseret på ny. Der tales om flokimmunitet, og at hele befolkningen skal vaccineres før, at vi kan give afkald på sundhedsmyndighedernes forholdsregler – det har sandsynligvis lange udsigter! Alt imens vænner befolkningen sig til at handle varer over nettet og spise hjemme i en sådan grad, at det er tvivlsomt, hvorvidt disse nye adfærdsmønstre overhoved vil forandre sig særlig radikalt, når krisen er omme. 

Flere internetforretninger ansætter nye medarbejdere, men de har et snævre udvalg af medarbejdere at vælge i blandt, i det de tidligere nævnte medarbejdere jo bliver fastholdt i uproduktive stillinger.

Fortsætter et samlet folketing med at skabe negative incitamentsstrukturer risikerer vi, at krisen bliver længerevarende og produktiviteten i samfundet faldende, fordi vi ikke sætter de rette rammebetingelser for, at disse omstillinger kan finde sted, men derimod stædigt forsøger at fastholde status quo. Det er uholdbart at forsøge at fastholde den samme retning, når fundamentet under fødderne er forsvundet og alene bliver holdt kunstigt i live i form af statslig gældsstiftelse. Politikerne er alt for fokuseret på arbejdsløshedstal og forsømmer det, der reelt holder økonomien i gang – nemlig vores produktivitet.

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.