Oversigt

  • Indland
  • Udland
  • Debat
  • Video
  • Podcast
180Grader
  • Cookie præferencer
  • Profil
  • Log ind
  • Log ud
  • Registrer
  • Nyhedsbrev
logo
  • Nyheder
    • Indland
    • Indland
    • Politik
    • Samfund
    • Kriminalitet
    • Udland
    • Udland
    • Europa
    • USA
    • Internationalt
    • Erhverv
    • Erhverv
    • Økonomi
    • Tema
    • tema
  • Debat
    • Debatindlæg
    • Læserbreve
    • Debatindlæg
    • Kommentarer
    • Kronikker
    • Blogs
    • Blogs
    • Ledere
    • Ledere
  • Kultur
  • Video
  • Podcast
  • Søg
Debatindlæg

Kære Pernille: Lad os elever bestemme over vores studieture

(ARKIV) Undervisning på Højdevangens Skole 30. august 2017. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)

(ARKIV) Undervisning på Højdevangens Skole 30. august 2017. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)

11/01/2020 15:35

180Grader Debat

Har du noget på hjerte? Send dit debatindlæg til debat@180grader.dk.

Af Michelle Almanei Polzin, studerende

Hvis det forholdt sig sådan, at alt gik efter børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils hoved, så havde vi allerede indført et loft, der sikrer, at studieturene på de gymnasiale uddannelser ikke må bevæge sig over 3000 kroner.

Det synes jeg er dybt problematisk på mange måder, da det om noget er frihedsberøvende at fratage sådan et privilegium, der kan spille ind med så mange positive aspekter til en mere virkelighedsnær undervisning.

Heldigvis er der kommet flere modspil og alternativer, og jeg må altså tilslutte mig det forslag, der handler om at lade det være op til den enkelte klasse at vurdere hvorvidt den pågældende studietur overhovedet skal munde ud i flere tusinde kroner. For det er svært at lave et bredt, nationalt politisk tiltag på netop dette område, der passer til alle gymnasier, da alle gymnasier ikke er ens.

Jeg er af den opfattelse, at det i højeste grad afholder adskillige elever fra at vælge lige netop det gymnasium, der tilbyder, hvad der ligger indenfor deres interesseområde. Om det så er en skitur til Østrig, en udvekslingsperiode i Irland eller en lærerig rejse til Spanien, skal staten ikke fratage elevernes aktive tilvalg.

Måske kunne det bekymre nogen, at man med modspillet afholder nogle andre fra at vælge de gymnasier, som har linjerne med dyre studieture. Det mener jeg ikke holder, da man for det første ikke vælger en linje, hvis formål er at begive sig rundt i verden, hvis man ikke har mulighed for at finansiere fornøjelsen.

Det giver lidt sig selv, hvis du spørger mig. I øvrigt, er der ingen overhovedet, der afholder nogen som helst fra at vælge et foretrukket gymnasium, da man jo hverken er tvunget eller pålagt et krav om, at man dukker op på de her studieture. For det andet er det ikke håbløst at spare op til sådan en tur. Det handler i bund og grund om, hvor meget man egentlig vil det, og hvor villig man er til at ofre noget tid, som ellers går til Netflix, på at sidde bag kassen i Føtex.

Desuden giver det jo kun mening at lade det være op til klassen selv at vurdere, hvad prisen for studieturen måtte og skulle være, da man jo her i fælleskab finder en sum, der ligger i klassens bedste interesse. Hvis der nu endelig skulle sidde en elev, der ikke har økonomien til en studietur over 3000, så omlægger klassen rejsen, da man jo gerne er en god klassekammerat, ellers også trækker vedkommende sig, hvis turen nu skulle være en uges skitur, der er svær at gøre under eller til 3000 kroner.

Med en sidste kommentar på vejen, så skal man være meget varsom med at bestemme noget, der går så grueligt ud over majoriteten. Bare fordi der sidder nogle elever enkelte steder i landet, som mener at 3000 kroner er dyrt for en studietur, skal det ikke drages ned over de mange gymnasier, som har den interesse at bevare det privilegium.

Det at kunne begive sig ud i verden med sikkerheden i orden og samtidigt få en hulens masse ud af det, er noget, jeg mener man skal værne om. Man gør jo heller ikke en buffet vegansk, gluten-, laktose- og nøddefri udelukkende, fordi der ”uheldigvis” findes mennesker, der spiser således.

Alle gymnasier og dertilhørende elever er ikke ens, derfor virker det helt forkert at behandle dem sådan. 

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen, så endnu flere kan få fornøjelse af den. Tak!

SENESTE NYT

Ifølge DR er der seks gange så mange smittede i Vollsmose, som der er i Odense. Nu lukker to skoler ned midlertidigt. (Arkivfoto)
Tårnhøjt smittetal lukker to skoler i Vollsmose

26/02/2021 16:00

USA vil aldrig anerkende Ruslands annektering af Krim-halvøen, siger præsident Joe Biden. Her er han fotograferet under et besøg i Ukraine i december 2015, da han var vicepræsident under præsident Barack Obama.
Biden: USA vil holde Rusland til ansvar for Ukraine

26/02/2021 16:00

Danmark er villige til at betale andre lande en god pris, hvis de har overskydende coronavacciner, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fredag morgen.
Enhedslisten: Usolidarisk hvis Danmark køber vaccine i andre lande

26/02/2021 16:00

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) står alene med blå blok i forhold til at lave en aftale om statsborgerskab. (Arkivfoto)
Sidste støtteparti er ude af forhandlinger om statsborgerskab

26/02/2021 15:00

Ved Retten i Odense blev flere personer med tilknytning til bandemiljø fremstillet i grundlovsforhør fredag. De blev anholdt i stor aktion, der var koordineret mellem Fyns Politi og Særlig Efterforskning Vest (SEV). (Arkivfoto)
Narko er kernen i sag med ni anholdte i stor aktion på Fyn

26/02/2021 14:00

Der er i det seneste døgn blevet fundet 530 smittetilfælde iblandt 137.844 coronaprøver. Det giver en positivprocent på 0,38. (Arkivfoto)
Nu udgør den britiske variant to ud af tre nye smittetilfælde

26/02/2021 14:00

SE OGSÅ

Ifølge DR er der seks gange så mange smittede i Vollsmose, som der er i Odense. Nu lukker to skoler ned midlertidigt. (Arkivfoto)
IndlandTårnhøjt smittetal lukker to skoler i Vollsmose
USA vil aldrig anerkende Ruslands annektering af Krim-halvøen, siger præsident Joe Biden. Her er han fotograferet under et besøg i Ukraine i december 2015, da han var vicepræsident under præsident Barack Obama.
UdlandBiden: USA vil holde Rusland til ansvar for Ukraine
Danmark er villige til at betale andre lande en god pris, hvis de har overskydende coronavacciner, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fredag morgen.
PolitikEnhedslisten: Usolidarisk hvis Danmark køber vaccine i andre lande
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) står alene med blå blok i forhold til at lave en aftale om statsborgerskab. (Arkivfoto)
PolitikSidste støtteparti er ude af forhandlinger om statsborgerskab

Om Kontakt Send debatindlæg
Debatregler Annoncering Privatlivspolitik Arkiv
Log ind Registrer Log ud Profil Nyhedsbrev

© 2021 180Grader