Den 27. januar markerer 75-året for befrielsen af det mest skræmmende symbol på nazismens rædsler: koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz. Samtidig er datoen i dag den internationale mindedag for det frygtelige folkedrab, Holocaust, som Auschwitz var en del af. Holocaust er højdepunktet af menneskelig ondskab og grusomhed, og ingen os må nogensinde lade det gå i glemmebogen. Her i år 2020 er det vigtigere end nogensinde før.
Meget passende er i dag en dag, som mange bruger på at sige “aldrig igen” og mindes de forfærdeligt mange millioner døde, som det gør ondt at tænke på. Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har endda været med ved en stor mindeceremoni i Jerusalem, og det kan man kun takke hende for.
Det er vigtigt, at vi på dage som den i dag kan samles om at mindes Holocaust og tage ved lære af de dyrtkøbte og grusomme lektier, som nazisternes folkedrab har givet os. Derfor må vi også holde hinanden op på, at “aldrig igen”-mantraet ikke blot bliver en floskel, men at det faktisk bliver en hensigtserklæring, et løfte, som vi handler på.
De seneste år har antisemitismen vist sit grimme ansigt stadigt hyppigere. En uhellig trekløver af nynazister, venstreekstremister og intolerante muslimer og islamister agerer bannerfører for antisemitismen. Alle disse grupperinger skal slås nådesløst til jorden, hver gang de forsøger at udbrede deres fordomsfulde, antisemitiske fantasier.
Tungt bevæbnede militær- og politifolk foran mange jødiske institutioner er en konstant påmindelse om, at antisemitismen desværre er tilbage. Og hvad værre er: at den er på fremmarch.
Skulle man have været det mindste i tvivl om alvoren af den antisemitiske trussel, gav de klamme nynazister fra organisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse, også kendt som Nordfront, et wake up-call sidste år på 81-årsdagen for Krystalnatten. Deres hærværk mod jødiske gravsteder og chikane på folks hjemmeadresser er afskyeligt og bør vække til selvransagelse hos os alle.
Her på 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz har man kunne se Holocaust-overlevere tilbage i den koncentrationslejr, der har gjort dem så meget ondt, for at lægge sørgekranse og blomster i en fin gestus til de, der ikke overlevede nazisternes dødsmaskine.
Mens man kunne se de dybt berørte ældre Holocaust-overlevere deltage i ceremonien, tikkede triste nyheder Ind: den tyske regering, der fortæller at én ud af to jøder i Tyskland har overvejet at forlade landet på grund af stigende jødehad samt Islamisk Stat, der melder ud, at Israel og landets jøder fremover er terrormål nummer ét.
Det står således klart, at antisemitismen er et stadigt større problem. Ikke blot i udlandet, men også herhjemme. Derfor kan det være nok så fint at mindes Holocaust-ofrene og sige “aldrig igen”, men vi har alle en forpligtelse til at følge op og yde egentlig modstand mod antisemitismen, hver gang den viser sit klamme ansigt.
Om det så er en skaldet nynazist, en ung, muslimsk mand eller en konspiratorisk venstreorienteret, skal ingen slippe af sted med antisemitisme. Pave Frans opfordrede i sin ugentlige tale verdens godt 1,3 milliarder katolikker til at sige fra overfor antisemitismen.
Det budskab gør sig også gældende for alle andre end katolikkerne. På den internationale mindedag for Holocaust såvel som alle andre dage.
