Af Carl Wengel Grauballe, Uddannelsesordfører, Venstres Ungdom
Efter længere tids tovtrækkeri frem og tilbage, og de dertilhørende mange rygter om stride uenigheder, lykkedes det forleden den nye regering at lande en ny finanslov. Der er lagt op til skattestigninger på forskellige områder, og pengene herfra skal blandt andet gå til, at folkeskolerne bliver tilført en pæn pose penge, frem mod 2023.
At der skal gøres noget på folkeskoleområdet, er det vel bred enighed om i folketinget, og på finansloven blev løsningen på problemet, at der skal tilføres flere penge.
Det lyder som udgangspunkt som en forventelig løsning, men jeg må blot sætte spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige.
D. 29/11/2019 havde Henrik Dørge klummen ”En Tvivlsom Investering” i Weekendavisen der kiggede på, om folkeskolerne oplevede et løft i faglighed, når de fik tilført flere penge. Konklusionen i den fine klumme var, at det faktisk ikke var de skoler, der fik flest penge, der løftede elevernes faglige niveau mest. Det virker derfor ikke som den rigtige løsning, når regeringen blot sender en pose penge til folkeskolerne.
Der skal i stedet ryddes op efter reformen, og kigges på skoledagens indhold og længde. Hvordan kan det være, at det faktisk er skoler der får færre penge, der løfter eleverne mest. Det hele kan netop ikke nødvendigvis løses, ved at hæve pengesummen.
Derfor er vi nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om løsningen med at tilføre flere penge overhovedet rykker noget fagligt – det tyder statistikken ikke på.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
