Tilliden til Statens Serum Institut bør være helt væk

Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut. (Foto: Tuala Hjarnø/Statens Serum Institut)
Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut. (Foto: Tuala Hjarnø/Statens Serum Institut)

180Grader Debat,

05. juni 2020

Af Kurt Dejgaard, Dr. rer. nat.

Der har for nyligt været en del ballade omkring en regnefejl fra Statens Serum Institut (SSI) under Covid-19 epidemiens udvikling  i den tidlige fase. Smittetrykket blev anslået forkert p.g.a. en triviel fejl, i den tidlige vækstfase. Og det er jo hvad der kan ske.

SSIs approach til epidemiens nedtur vækker til gengæld en del bekymring omkring hvor professionelle SSI er i ikke så meget deres omgang med data selv, men deres valg af data intervaller og valg af tidspunkter for deres offentliggørelse. Jeg vil i det følgende slå ned på de 3 specifikke udmeldinger om smittetryk fra SSI, efter Covid-19 epidemien havde toppet. Men først:

Man kan bestemme smittetryk på flere måder: Man kan anskue dem grafisk og se på trends over tid. Det er den umiddelbart mest overskuelige for de fleste af os og forudsætter kun at man plotter dataene logaritmisk og har nok datapunkter (i nærværende sammenhæng = tid) til at bestemme smittetrykket, R, over et 2 ugers interval (eventuelt med en ekstrapoleret trend linie). 

En hurtigere metode, som dog også er mere påvirkelig af fluktuationer (”datastøj”), er at dividere smittetal over en forudbestemt (kortere) tidshorisont og herefter gange den opnåede kvotient med en faktor, afhængig af den valgte tidshorisont og bestemme smittetrykket R ad den vej (Hos SSI opererer man med tidshorisonten 1 uge. Nærværende er en forsimplet reproduktion af SSIs databehandling, men tæt nok til at ramme tallene i deres pressemeddelelser)

I figurene ovenfor, ser vi nærmere på udviklingen i antal af aktive smittede, lige efter at smitten er toppet, og frem til d. 11 maj. Man observerer at antallet af smittede ret hurtigt falder fra det maximale antal smittede, d. 13 april, og frem til omkring d. 24 april. Efter en kort pause d 23-25 april, fortsætter faldet i smittetryk de følgende små 3 uger, med et smittetryk på samlet omkring 0,72.

Et tankeeksperiment: Lad os forestille os en statsminister som skal til forhandlinger med en opposition som hungrer efter at genåbne Danmark så meget som muligt, tidligt i maj måned. Lad os forestille os at statsministerens interesser er det modsatte af oppositionens. Og lad os forestille os at statsministeren trækker SSI til side og siger ”Giv mig de mest nedslående tal i ligger inde med for hvordan det går, så jeg har noget at holde oppositionen stangen med”.

Nu siger jeg ikke det er sket. Men HVIS det skulle ske, hvad kan SSI så gøre for at levere?

Svaret er ligetil. Opererer man med forholdsvis korte tidsintervaller, kan skal finde en kort periode i udviklingen af smittetal hvor det går lidt istå. For eksempel 23-25 april. Hefter skal man vælge at isolere smittetryksberegningen til dagene lige efter denne korte stilstand. For netop her, indenfor een forgangen uge, vil det beregnede smittetryk være de svageste, hvis man bruger korte tidsintervaller i sine analyser.

Samtalen mellem statsministeren og SSI er naturligvis ren spekulation fra min side.

Men her er hvad faktisk sker: Den 29 april kommer der en pressemeddelelse fra SSI som fortæller at smittetrykket er faldet til 0,9 imod slutningen af april efter en ellers aggresiv start på nedturen. Smittefaldet er altså næsten gået istå.

Det er det dog ingenlunde. Der er tale om en isoleret effekt af blot 3 dages stilstand. Og det står klart, i samme øjeblik SSI offentliggør det, at det i dagene umiddelbart derefter vil falde, igen. For smittetallene er allerede fortsat nedad. Og blot få dage senere er smittetrykket tilbage på 0,7 igen. SSIs udmelding er der ikke noget galt med. Men den råber på en opfølgning i dagene efter som bare aldrig kommer.

Lad os forestille os at statsministeren dagligt opdateres om den udvikling og at hun, da hun hører at smittetrykket som forventet straks igen er faldet til 0,7 foreslår SSI at de tier helt stille, indtil forhandlingerne om genåbning med oppositionen er overstået...

Igen, en samtale som er ren spekulation fra min side.

Men følgende er svært påfaldende: Forhandlingerne med oppositionen overståes, fredag d 9 maj. Imens, er der ingen formelle udmeldinger fra SSI om faldende smittetryk. -Men det sker den følgende arbejdsdag, mandag d. 11 maj. Her kommer der så en meddelelse fra SSI. Smittetrykket er forresten faldet til 0,7. Og en begejstret sundhedsstyrelse som er på forkant med udviklingen anbefaler i samme anledning (faktisk om søndagen) at det går så godt at man nu kan overveje at slække på sociale restriktioner.

Herefter er der ikke overraskende en del ballade hos oppositionen. Ellemann og Østergaard er rasende. ”Hvis vi havde vist det under forhandlingerne, ville vi have krævet mere omfattende genåbninger! Vi må genforhandle!”.

Og nu bliver det svært for statsministeren at holde oppositionen stangen med deres krav om mere omfattende genåbninger. For smittetrykket holder sig ikke på 0,7. Det falder yderligere (Figur 2). Faktisk starter en ny trend allerede i begyndelsen af maj som er fortsætter indtil slutningen af maj, hvor smittetrykket er helt nede omkring 0,53-0,55. Og der er denne gang ingen små stagnationer, hvor smittetryk tager et kortvarigt spring opad, som dem SSI offentliggjorde d. 29 april, som kan bruges til at “pynte” på den lovende udvikling i negativ retning.

Lad os forestille os at statsministeren stadig opdateres dagligt af SSI om den udvikling og at hun, da hun hører at smittetrykket falder endnu kraftigere, foreslår SSI at tie stille, indtil genforhandlingerne med oppositionen er overstået...

Det er de, den 20 maj.

Spekulation, igen? Javist. Men her er hvad sker: Dagen efter forhandlingernes afslutning, den 21 maj, meddeler SSI at smittetrykket såmænd er faldet yderligere og ”d. 14 maj, var smittetrykket 0,6”. (Og det kan nok være den er det for d. 14 maj. Havde man valg istedet at slå ned et andet sted, havde smittetrykket været lavere). Reelt har den som allerede sagt tidligere og vist i figur 2, i gennemsnit været nede på omkring 0,54 siden tidligt i maj.

Noget af ovenstående er spekulation. Der er intet som helst bevis for aftalt spil mellem Mette Frederiksen og SSI.

Men det er svært påfaldende at SSI i sine 3 opdateringer omkring smittetryk, d. 30 april, 11 maj og 21 maj,  har valgt datanedslag, valgt tidspunkter for at bringe dem til torvs og valgt tidspunkter for at tie helt stille, der i den grad er afpasset med regeringens interesser og imod oppositionens interesser. Man har haft – om ikke andet - en endog meget veludviklet 6-sans for hvad Mette Frederiksen har haft politisk brug for, ikke haft brug for, samt hvornår. Og det har man leveret.

Medmindre – for der er en tredie mulighed – at Mette Frederiksen har været et lige så ufrivilligt offer for den tendentiøse valg af timing for SSIs officielle udmeldinger. Denne sidste er dog højst usandsynlig. For så havde situationen fra d. 10-11 maj næppe fået lov at gentage sig, 10 dage senere.

Men ultimativt: hvilken af disse tre muligheder er den rigtige, ved kun SSI og Mette Frederiksen. 

Statsministeren har vist sig som en kapabel leder, mens oppositionen har tumlet rundt som en flok amatører, under Covid-19 epidemien. Men jeg tillader mig at foreslå, på basis af hvad jeg her har stillet til skue, at amatørismen hos Ellemann, Østergaard og Pape er blevet iscenesat med tendentiøst udvalgte data fra kortvarige smittetryks-stilstande af SSI, kombineret med ingen data opdateringer overhovedet når epidemiens tilbagetog har udviklet sig allerbedst, på de mest kritiske tidspunkter man kan forestille sig for den borgerlige opposition under genåbningsforhandlingerne.

Og uanset hvilken af de tre ovenfor opstillede scenarier er den rigtige, er konklusionen den samme. Tilliden til SSI må være væk. Som i HELT væk.

(Alle data brugt til beregningerne i de ovenstående figurer er hentet fra https://www.worldometers.info/coronavirus/country/denmark/)

Dette er et debatindlæg indsendt af to af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribenternes holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.