Kronik: Revisionen af hvides europæiske historie

Historisk høj civilisation stammer indiskutabelt fra Europa. Den har skabt global misundelse, underlegenhed, og behov for revision af hvides historie. Prominente danskere er blandt revisionisterne.

Lars Bjørknæs,

19. maj 2021

Af Helmuth Nyborg, professor emeritus og dr. phil, og Emil Kirkegaard, undervisningskonsulent.


Historieforfalskning har altid været der, og det er sejrherrerne, der skriver historien - fra de græske bystaters indbyrdes kampe, over det romerske imperiums fald, til i dag hvor Mao og Stalin ikke er nær så slemme som Hitler, og deres ulykker skærmes i opslagsværker som Wikipedia. Vi ved i dag mere om hvid politibrutalitet under det bestialske sydafrikanske Apartheid-system end om, at Sydafrika løftede sig i retning af europæisk standard efter Boernes og andre hvides indvandring. Vi sympatiserer med frihedshelten Mandela, men hører ikke meget om, at Sydafrika er en ”failed state”, efter at hans folk overtog styret. Eliten fortæller os om den svenske humanistiske superstats moralske overlegenhed men mindre om, at Sverige nu nærmer sig præ- og post-Apartheid Sydafrikansk niveau, hvad angår voldtægter, hus- og bilafbrændinger, skyderier, granatangreb, klan-kriminalitet, og kommunal armod. Historieblanke svenske lederes mantra lyder stadigt: Vi kan og vil favne alle i lighedens og humanismens navn – ganske som tyske Merkels. Det er som om at de læser den samme drejebog.

Få tør skrive hele historien om total-udgifterne eller tælle det samlede antal hvide ofre for 50 års farvet indvandring fordi terroristerne i ANTIFA og deres venner i medierne straks angriber forfatternes moral, karriere og liv. Den offentlige debat lider derfor af falsk konsensus.

Kvantitativ historiometri dokumenterer empirisk, at den højeste civilisation nogensinde er europæisk. Dens eminens har præget verden siden 1400-tallet. Den har skabt misundelse, opposition, og antihvide historiefalsknere. Hvor hvide sammen med selvisk kolonialisering også bragte lov, orden, hospitaler,  kristendom, og industrialisering til ulande, er historien nu, at hvide var og er brutale slyngler, der skruppelløst udnytter arme sorte og deres resurser, og skammeligt undlod at uddanne dem, før de rejste  hjem eller blev smidt ud. Det sidste er grunden til, at deres lande stadig forvitres, påstår revisionisterne, så derfor skal hvide racister undskylde og ”reparere” (send flere penge, forstås). Der er omvendt ikke meget snak om, at ulandenes lave IQ-snit nok hænger sammen med deres lave uddannelse, produktivitet, og skrøbelige demokrati.

USA er et godt eksempel på hvid historieforfalskning. ”African Studies” på venstredominerede universiteter forsikrer studerende, at sorte afroamerikanere selv mange generationer senere stadig er ofre for historisk hvid slavehandel, og at de nu lever under undertrykkelse i form af usynlig ‘strukturel racisme’, alt dette i et af verdens frieste og rigeste lande. Førende universiteter bandlyser forskere, der påviser, at afroamerikaneres gennemsnitlige lave uddannelse og erhvervsstatus nok snarere skyldes deres gennemsnitlig 15 IQ-points lavere intelligens. Forskere der dokumenterer, at høj-IQ-sorte i USA rent faktisk tjener flere dollars end hvide med samme høje IQ nedtones, fordi det ødelægger offerbilledet. Vi hører, at Black Lives Matter bevægelsen kæmper en retfærdig kamp mod både brutal hvid politivold og overordnet strukturel racisme. Revisionisterne nævner sjældent, at bevægelsen er grundlagt som en marxistisk  kamporganisation, der nedbrænder uskyldiges forretninger for at skabe samfundskaos og kræver bevillinger til politiet omdirigeret til socialt arbejde i fattige kvarterer (igen, send flere penge, forstås). Få sorte i dette hvide helvede ønsker sig dog tilbage til deres afrikanske oprindelseslande, men bliver og river statuer ned af landets hvide notabiliteter. Ligeledes findes der millioner af Afrikanere som gerne vil  indvandre til USA.

Danmark har også sine historierevisionister. Således følte professor Eske Willerslev og hans biologikollegaer sig “fagligt forpligtet” til at advare offentligheden mod forskere, der dokumenterer, at sydlige lande gennemsnitligt har lavere intelligens, uddannelse, og levestandard. Ifølge dem, er der er tale om fagligt uvidende fupmagere, hvis pseudovidenskabelige Kold Vinter teori under ingen omstændigheder må få politiske konsekvenser, siger de. Omvendt hævder gruppen, at ”Vort humane og stærke samfund, er … resultat af årtusinders biologiske og kulturelle smeltedigel af påvirkninger fra hele verden”. Påstanden er videnskabelig uredelig, idet den tidligere omtalte historiometriske forskning dokumenterer klart, at mindst  80% af alle internationalt anerkendte videnskabelige og kulturelle påvirkninger går den modsatte vej. De forpligtede undlader også at fortælle, at intelligensniveauet falder markant mod ækvator, at intelligens har høj arvelighed (omtrent 80%), og at sydlige indvandrere nu i tre generationer klarer sig dårligt i dansk folkeskole og erhvervsliv trods årlige milliardbeløb investeret i deres bedring.

Willerslev vil også revidere historien om høje, blonde, blåøjede vikinger, efter en artikel i Nature, hvor DNA analysen viste, at flertallet af vikinger havde mørk hud, mørke øjne, sort hår, og mest lignede Armeniere. Men meget af DNA-materialet kom slet ikke kom fra Skandinavien, og det lidt der kom fra områder, hvor vikingerne nok boede, stammede snarere fra almindelige bønder og vikingernes trælle. En norsk  medarbejder, der gjorde opmærksom på denne videnskabelige uredelighed, blev omgående bortvist. Selv siger Willerslev afvæbnende, at man jo må nøjes med det skeletmateriale, man har!

Willerslev vil revidere det ”hjernedøde” hvide danske ledelseslag på Københavns Universitet ved at forøge  den etniske diversitet, dvs. ansætte flere ikke-hvide ledere. Han kan ikke have læst eller forstået de historiometriske data, der viser, at ekstrem høj kreativitet er et overvejende hvidt europæisk fænomen. Hertil kommer, at skulle universitetet endeligt ansætte nogle af de relativt få sydlige nobelpristagere, ville det gøre sig moralsk skyldig i ”Brain-Drain” fra ulande, der trænger mere til gode hoveder. 

Willerslev vil tilmed revidere danskernes sex-liv. I et nyligt DR2-indslag fastslog han, at hvide danskere kun har overlevet ved at ”knalde” med mennesker fra Mellemøsten og, at vi giver vore børn bedre muligheder ved at parre os med mere ”eksotiske” mennesker. Refererer han her til folk fra sydlige lande med IQ-snit noget under 90, en demokratifremmed kultur, og preference for fætter-kusine indavl? Vil de så i øvrigt ”knalde med os” i forbedringens navn? 

Sammen med DR P1 radioværten Svend Brinkman vil Willerslev senest revidere race-begrebet, som de kalder “helt meningsløst”, fordi: Vi er jo alle ens; der er kun én menneskerace; sydlig indvandring er ”beneficial”; og integration sker altid ”enormt hurtigt” via sex!

Det er alvorligt, når prominente DNA-forskere og ledende medier slår sig sammen i et systematisk u informeret biologisk-psykologisk-demografisk korstog mod selve grundlaget for Danmarks genetisk set  enestående homogent velfærdssamfund. Så nærmer vi os landsskadelige handlinger, der fremover vil øge  det etniske konfliktniveau, leder op til etnisk udskiftning af lovlydige høj-IQ hvide med gennemsnitligt mindre ansvarlige sydlige ikke-vestlige mennesker, og på sigt truer selve eksistensen af den hvide  europæiske civilisation, der har givet verden -- inklusive den ikke-vestlige -- så meget siden 1400-tallet.