Mette Frederiksen er en populist uden egentlige løsninger

Statsminister Mette Frederiksen før møde i Folketingssalen, som indledes med en partilederdebat, på Christiansborg tirsdag d. 21. januar 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen før møde i Folketingssalen, som indledes med en partilederdebat, på Christiansborg tirsdag d. 21. januar 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Claes Kirkeby Theilgaard,

25. januar 2020

Af Frederik Kamper og William Heiberg-Grevy, hhv. formand for Liberal Alliances Ungdom Lolland-Falster og medlem af Liberal Alliances Ungdom

Det nye årti er netop skudt i gang, og det regerende Socialdemokrati med Mette Frederiksen i front lægger fra land med en video på Facebook, hvor hun og Socialdemokratiet italesætter problematikken omkring uligheden i samfundet og den sociale arv. Videoen afsluttes med, at vores statsminister udtaler, at “hun altid vil være på børnenes hold”. Men er det nu helt korrekt, Mette?

Nu er det efterhånden over et halvt år siden, at befolkningen valgte en ny regering i Danmark. Gennem hele valgkampen var det en udfordring for størstedelen af partierne, at jo længere valgkampen skred frem, desto sværere blev det at overbyde ens konkurrenter med velfærdsløfter. Selv Venstre, Danmarks Liberale Parti, var redet med på den feel-good bølge, som for alvor rullede derudad. På det halve år, som nu er gået, har S-regeringen imidlertid også vedtaget sin første finanslov. Og netop finansloven er interessant at se på i forhold til Facebook-videoen fra Socialdemokratiet.

Efter vores opfattelse er der nogle helt klare og fundamentale kontraster mellem finansloven og budskabet i videoen. Men i den grad også hvad fornuften og erfaringerne tilsiger. Eksempelvis bliver følgende statement stillet i videoen: “Træd to skridt frem, hvis din mor har færdiggjort en uddannelse på universitetet”. Dette statement er efter vores opfattelse udtryk for en politisk og misvisende ønsketænkning, som ikke er realiserbar, men heller ikke fornuftig. Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig? Skal alle have en universitetsuddannelse, selvom alle ikke har de faglige kompetencer til at gennemføre en sådan uddannelse? Og har Socialdemokratiet gjort sig nogle overvejelser om, hvordan det vil påvirke ledigheden blandt nyuddannede akademikere, hvis der kommer mange flere? Derudover er de faglærte tømrere, frisører, murere mv. en del af fundamentet for det danske arbejdsmarked. Med andre ord: Alle kan og bør ikke være akademikere. Hvad Socialdemokratiet helt konkret vil med netop denne sætning, kan der sikkert være mange fortolkninger af, men grundlæggende må Socialdemokratiet mene, at det er et problem, at flere ikke har en universitetsuddannelse, når bl.a. den sociale mobilitet er i toppen blandt andre OECD-lande.

Endvidere stilles samtidig følgende statement: “Tag to skridt frem, hvis begge dine forældre er i arbejde”. Dermed forekommer det som et noget amatøragtigt paradoks, at den nye finanslov reducerer beskæftigelsen med omtrent 900 personer frem mod 2025. Det får os til at stille følgende spørgsmål til Socialdemokratiet: Har det en positiv eller negativ effekt på den udfordring, der består i, at for mange børn har forældre, der ikke har et arbejde? Svaret er, at det har en negativ effekt. Til sammenligning ville Liberal Alliances 2030-plan øge beskæftigelsen med rundt regnet 100.000 personer frem mod 2030. Det er en god socialpolitik, som vil gøre livet langt bedre for især dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Derudover bliver følgende problem italesat i videoen: “Tag to skridt frem, hvis du aldrig har bekymret dig om, at familiens regninger bliver betalt”. Med den nye finanslov forholder det sig imidlertid således, at alle indkomstgrupper kommer til at opleve et fald i deres disponible indkomst pga. skatte- og afgiftsstigninger. Og her er det væsentligt at bemærke, at det er dem, som i dag er fattigst, der rammes relativt hårdest på den private økonomi af regeringens finanslov. Det får os til at stille endnu et spørgsmål til Socialdemokratiet: Hjælper det de danske familier - og især de mest udsatte - at fratage dem en større del af deres disponible indkomst, som netop går til at betale regninger? Det korte svar er: Nej.

Der er samtidig ikke tale om et strukturelt problem, når I påstår, at nogle unge i Danmark ikke har gode forudsætninger for at komme sikkert og godt igennem tilværelsen på grund af deres baggrund. Hvis vi eksempelvis sammenligner den danske sociale mobilitet med vores naboers, så formår vi rent faktisk at give alle danskere de bedste forudsætninger for at kravle op ad både uddannelses- og løntrappen. Ifølge den seneste rapport “A Broken Social Elevator” fra OECD i 2018 har Danmark førertrøjen, hvad angår evnen til at bryde det, som Mette Frederiksen påpeger som værende en national fortabelse. For her slås det fast, at Danmark har den klart højeste sociale mobilitet mellem generationer blandt alle OECD-landene.

Man må således stille spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens troværdighed, når populisme tydeligvis er det eneste redskab, der anvendes i en video som denne. Tomme påstande uden belæg og lige så ingen konkrete forslag, der kan løse det, som hun kalder en torn i øjet. “Børnenes statsminister” kalder hun sig - men hvem er ikke det?

Så kære Mette: Hvis vi må give dig et godt råd, så kom med forslag til konkrete løsninger, der kan bruges til at forbedre Danmarks velstand i stedet for at komme med falske varsler om en national fortabelse af de svageste. Vi har ikke svigtet de svageste og udsatte i Danmark, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gøre det bedre. Men det kræver en langt mere optimistisk plan for Danmark - og ikke en tilbagegang i vækst og beskæftigelse.

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.