Vil Mette Frederiksen udskrive folkeafstemning efter corona?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

180Grader Debat,

13. september 2020

Af Valder Fredens, Europæisk Ungdom

I efteråret 2019 sagde Mette Frederiksen, at spørgsmålet om dansk deltagelse i EU's styrkede banksamarbejde, også kaldet bankunionen, skulle til folkeafstemning, hvis regeringen beslutter sig for at gå ind for en dansk tilslutning. Dette på trods af, at en folkeafstemning ikke er påkrævet ifølge Grundloven.

Allerede i 2015 vurderede Thorning-regeringen samt et flertal i folketinget, at dansk deltagelse ville være en fordel. I 2017 nedsatte Løkke-regeringen yderligere en arbejdsgruppe, der igen skulle undersøge grundlaget for dansk deltagelse. Deres rapport blev offentliggjort i slutningen 2019 og konkluderede ligeledes, at dansk deltagelse som udgangspunkt ville være til fordel for Danmark. I mellemtiden har Nationalbanken også foretaget sin egne analyser og er kommet frem til samme konklusion.

Der ligger flere fordele ved en dansk tilslutning. Den danske banksektor er usædvanlig stor i forhold til vores lands størrelse. Hvis det usandsynlige scenarie skulle ske, at store banker som Danske Bank kom i alvorlige problemer, ville den danske stat hverken have råd til at redde banken eller lade den gå bankerot.

Under finanskrisen så vi, hvordan det var skatteborgerne, der skulle betale for at holde bankerne over vande. Med bankunionen vil det være bankerne selv, der skal betale. Som medlem af bankunionen skal bankerne bidrage til en fælleseuropæisk afviklingsfond, SRF, hvis midler tages i brug, hvis en bank kommer i alvorlige problemer. Sandsynligheden for bankkrak bliver dog mindsket, idet det styrkede tilsyn vil kunne håndtere problemer i opløbet, inden de udvikler sig til større bankkriser. Så midlerne i SRF vil som udgangspunkt slet ikke blive brugt.

En fælles tilsynsmekanisme er også en fordel for Danmark, idet Finanstilsynet har for små muskler til at føre ordentligt tilsyn med store danske banker. For eksempel er det påvist, at der har været en hyppig udveksling af højtstående medarbejdere mellem Finanstilsynet og den danske finanssektor.

Banksamarbejdet vil altså både styrke den finansielle stabilitet og tilsynet med bankerne. Derudover vil det stille skatteborgerne bedre i tilfælde af en ny finanskrise. Danske banker er allerede underlagt en lang række regler og forordninger, der bliver besluttet på europæisk plan, da Danmark som EU-land i forvejen deltager i det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Som medlem af bankunionen vil Danmark få mere indflydelse på, hvordan tilsynet med banker bliver udført.

Siden banksamarbejdet blev lanceret i 2014, har vi i Danmark haft seks år til at tænke os om. Det eneste, vi venter på nu, er, at regeringen tager initiativ og fastsætter en dato til afholdelse af en folkeafstemning. Vi må i den forbindelse håbe på, at politikerne denne gang tager deres ansvar alvorligt og sætter sig for at formidle de fordele, der er for Danmark ved at tilslutte sig, i stedet for at male skræmmebilleder og puste til mere euroskepsis.

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.