Læge: Sådan kunne vi have undgået de fleste coronadødsfald

Stig Ekkert. (Foto: PR-foto)
Stig Ekkert. (Foto: PR-foto)

180Grader Debat,

16. april 2020

Af Stig Ekkert, Speciallæge i Almen Medicin

På pressemødet tirsdag udtalte Mette Frederiksen, at hun var stolt af de danske tal. At der var så få døde.

Det er da også glædeligt, at der ikke er flere døde. Men trehundrede døde er også for mange, hvis de fleste kunne være undgået. Vores dødsstatistikker er ikke imponerende, højest hæderlige.

Meget tyder på, at rettidigt brug af det nærmest gratis og i lægehånd helt ufarlige hæderkronede malaria- og gigtmedicin Plaquenil kunne have stoppet coronakrisen inden den kom i gang. 

Medicinen som læger har udskrevet i milliarddoser på verdensplan i over 70 år blev den 23. marts gjort forbudt til andre end hospitalsindlagte. Det vil sige meget sent i forløbet. 

Et voldsomt og topstyret begreb, der siden blev koordineret i EU og mange andre steder. Klorokin blev fjernet fra hvor det ville gøre størst nytte, nemlig tidligt i forløbet. Forbuddet kom ikke fordi Plaquenil pludselig var blevet farligt, idet det stadig bruges ved hud- og gigtsygdomme. Men ellers må det kun bruges på hospital, sent i forløbet, hvor folk er svært syge.

Jeg er med i noget der hedder patientens.dk, hvor vi søger nye og bedre behandlinger i hele verden. Jeg søgte på covid-19 og opdagede til min store glæde, at der var breaking news fra Kina og siden fra Marseilles IHU om Plaquenil der havde vist så gode effekter på de syge i Wuhan. Efter kontakt til et par professorer og eksperter herhjemme, faldt det mig naturligt, at også danske læger burde udskrive denne ufarlige og velkendte medicin til deres patienter i risikogruppe.

Det kunne bedst ske ved egen læge, fordi vi ser patienterne tidligt og de ville derfor få det mens det hjalp rigtig godt.

Den anbefaling gik det skidt med. Den medførte en uhørt sviner fra Lægemiddelstyrelsen og siden fra vort videnskabelige selskab med beskyldninger om, at det var helt uden nogen form for dokumentation. Altså: jeg var kvaksalver. 

De voldsomme og helt urimelige udbrud, afslørede for mig at man hos de ansvarlige læger åbenbart intet anede om, hvad der rørte sig internationalt. Det gjorde mig overrasket for jeg bragte jo bare international videnskab til kendskab herhjemme. Jeg udskrev til en håndfuld og havde egentlig tænkt bare at fortsætte, men så pludselig blev alt mig forbudt.

Tvunget af omstændighederne tog jeg initiativ til et forsøg på Hvidovre Hospital, til tidligt smittede. Tiden vil måske vise om det er tidligt nok. Men det behøver måske ikke at tage så lang tid før vi har den effektive behandling. Det ser ud til den allerede findes og bruges mange steder.

Fra udlandet vælter det ind med positive resultater fra forsøg med malariamedicin. Det har det sådan set gjort længe og det bliver hyppigere for hver dag der går.

Spørgsmålet er i realiteten, hvor længe Lægemiddelstyrelsen kan forsvare at vende det blinde øje til kikkerten der skuer ud i Verden og ikke se hydroxyklorokin som muligheden der bør afprøves. 

Jeg siger ikke at hydroxyklorokin virker eller snarere hvor godt det virker. Det er der er bare så mange andre, hvis dygtighed jeg anerkender der gør. Og vi kunne have gjort det uden omkostninger.

Rent logisk burde vi derfor for længst have afprøvet det og havde det virket som det ser ud til, så var nogle hundrede færre døde og samfundet ikke helt så lukket, hvis overhovedet.

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.