Vaccinerodet fortsætter : Nu bliver det frivilligt at lade sig vaccinere med udskældt vaccine

Med markante forbehold vurderer Sundhedsstyrelsen, at der kan ske frivillig vaccination med AstraZeneca.
Pressefoto fra AstraZeneca
Pressefoto fra AstraZeneca

Lars Bjørknæs,

19/04/2021

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er muligt at tilbyde frivillig vaccination med AstraZenecas vaccine mod covid-19, Vaxzevria. Meget skal dog afklares, inden det kan ske.

Det fremgår af en svar sendt til Folketinget, der har bedt styrelsen forholde sig til, om de 200.000 doser Vaxzevria, Danmark har modtaget men ikke brugt, kan gives frivilligt.

- Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at der er mulighed for at etablere et tilbud, hvor borgere, der måtte ønske det, kan vælge at blive vaccineret med Vaxzevria uden for massevaccinationsprogrammet ved konkret og individuel lægelig ordination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår dog også klart, at Sundhedsstyrelsen ikke ser meget ræson i en sådan given beslutning.

Det vil tage uger at afklare en række forhold og gevinsten ved at gøre det vil blive mindre og mindre med tiden.

Kilde: - Sundhedsstyrelsen forventer ikke, at et tilbud, hvor borgere, der måtte ønske det, kan vælge at blive vaccineret med Vaxzevria uden for massevaccinationsprogrammet vil have større betydning for epidemikontrollen, skriver Sundhedsstyrelsen./ritzau/