Tusindvis smittet med corona efter at være færdigvaccineret – alene i lille amerikansk delstat

Ifølge de amerikanske myndigheder, er det som udgangspunkt 1 ud af 1.000 af de færdigvaccinerede, der stadig kan blive ramt af corona.

Lars Bjørknæs,

22/06/2021

Tidligere på dagen blev der løsnet op for en række af de restriktioner, som danskerne har været pålagt gennem mere end et år. Det efter at antallet af færdigvaccinerede nu også er så stort, at der de kommende måneder bliver skåret afgørende ned på antallet af tests.

Men selv om man er færdigvaccineret, så er der ingen garanti for, at man slipper for efterfølgende at blive smittet med COVID-19. Det fremgår ifølge Fox News af netop offentliggjorte tal fra sundhedsmyndighederne i delstaten Massachusetts, der med omkring 7 millioner indbyggere, er blandt de mindste i USA.

Således oplyser tv-stationen at omkring 4.000 indbyggere i Massachusetts er blevet smittet med corona, på trods af at de ellers var færdigvaccinerede. I alt drejer det sig om 3.791 smittede ud af de i alt 3.7 millioner, der har modtaget begge stik.

Det svarer til at omkring 0.1 procent af alle færdigvaccinerede, alligevel risikere at blive smittet med corona.