Pris for coronatestning: 2.7 millioner kroner – hver time, døgnet rundt

Der er nu kommet syn for sagen i forhold til, hvad det koster at teste danskerne for corona.

Lars Bjørknæs,

31/05/2021

Der testes og testes i disse måneder for corona, hvilket langt fra er en billig oplevelse for skatteyderne. Men hvor dyrt det faktisk er, har om ikke været umuligt for offentligheden at få oplyst, så i hvert fald næsten det, som ligner.

En del af indsigten i hvad det koster, er nu kommet frem i forbindelse med, at Berlingske er kommet i besiddelse af et notat, der den forgangne uge blev uddelt til Folketingets partier på Christiansborg.

Af notatet fremgår, at skatteydernes regning hver måned står i omkring 2 milliarder kroner. Eller hvad der svarer til, at det i runde tal koster 2.7 millioner kroner at foretage de mange tests – hver af døgnets 24 timer.

Overfor Berlingske efterlyser flere Folketingsmedlemmer, at der gøres op med den nuværende teststrategi. Det for i stedet at bruge pengene på en måde, der ifølge Folketingsmedlemmerne fremstår på en mere logisk og effektiv måde.