Mette Fs coronarådgivere rammer forkert igen og igen : Uden erfaring – og har ikke medregnet basale forhold

Kritikken er dog ikke én, som Statens Serum Institut og lederen af den såkaldte Ekspertgruppe, Camilla Holten Møller, ønsker at svare på.
SSIs pressefoto af leder af Ekspertgruppen, Camilla Holten Møller
SSIs pressefoto af leder af Ekspertgruppen, Camilla Holten Møller

Lars Bjørknæs,

22/04/2021

I den forgangne uge skulle der have været omkring 900 indlagte på landets coronaafdelinger.

Sådan lød forudsigelsen fra den såkaldte Ekspertgruppe, der rådgiver regeringen indenfor en lang række coronarelaterede spørgsmål. En gruppe ledet af Camilla Holten Møller, der til dagligt arbejder som læge hos Statens Serum Institut (SSI).

Prognoserne fra Camilla Holten Møllers ekspertgruppe, har dog langt fra vist sig at holde stik. Således er der aktuelt lige under 200 indlagte, hvoraf det alene er de 41, som er at finde på intensiv.

Men spørger man økonomen Lars Christensen, der siden coronakrisens start har udarbejdet en lang række analyser indenfor området, kan der være en simpel forklaring på ikke kun den seneste forbier fra Ekspertgruppen, men også en række andre fejlskud.

Det skyldes ifølge ham slet og ret manglende erfaring :

- Ingen af dem fra Ekspertgruppen der udarbejder prognoserne for smittede og indlagte, har erfaring i at lave prognoser i real time. Hvilket har undret mig meget.


Tavshed fra Ekspertgruppens leder og SSI

Ifølge Lars Christensen er det samtidig et særskilt problem, at Ekspertgruppen ikke på nogen måde har indregnet sæsonudsving :

- Ekspertgruppen benægtede først at lave prognoser baseret på sæsonudsving, derfor er der ikke noget at sige til, at den har ramt massivt ved siden af med sine prognoser. Derfor mener jeg godt man kan konkludere, at man på ingen måde har forsøgt datamæssigt at forstå den her sygdom overhovedet. Det har samtidig gjort, at man ikke har tilretteligt politikkerne på baggrund af det.


Du kan høre hele udtalelsen fra Lars Christensen, ved at klikke på podcasten over denne artikel.


På 180grader.dk har vi spurgt både Camilla Holten Møller og SSIs presseafdeling om en kommentar til den kritik, som Lars Christensen udtaler omkring udregningernes kvalitet.

Men ingen af parterne er vendt tilbage.