Gigantisk protestmarch mod coronarestriktioner – men de store medier vender det blinde øje til

Engelske aktivister er løbet ind i problemer, som også kendes fra de danske Men in Black-demonstrationer.

Lars Bjørknæs,

28/06/2021

De seneste uger har England oplevet en stigning i coronasmitten, hvilket har medført trusler fra myndighederne om, at en række yderligere restriktioner bliver indført. Det på trods af at englænderne ellers var de første, der begyndte at vaccinere sine indbyggere – og efterhånden er halvdelen af alle englændere er færdigvaccinerede.

Det fik i weekenden mange tusinde englændere til at demonstrere i den centrale del af London, hvilket skete under overskriften FreedomMarch. Men på trods af at offentliggjorte videoer på sociale medier viser mange tusinder deltagere, er der ikke noget, der har ramt de store engelske medier. Tvært i mod synes der at være tale om, at de i høj grad har fravalgt dækningen, uanset det markante deltagerantal.

Her hjemme har lignende demonstrationer også mødt en ofte mærkværdig tavshed fra de store medier, ligesom antallet af deltagere, syntes sat påfaldende lavt af politiet.

Det kan du høre om i podcasten over denne artikel.