Ghettoskole åbner op igen efter for høje smittetal

Efter at have været lukket ned som følge af for høje smittetal, må en skole og et fritidstilbud i den aarhusianske ghetto Gellerupparken nu åbne igen.

Lars Bjørknæs,

01/06/2021

Det drejer sig om Sødalsskolen, som fra og med i morgen igen slår dørene op efter tvangsnedlukning. Det efter at Gellerup Sogn de seneste dage har haft et så højt smittetal, at det ifølge de gældende retningslinjer, har været nødvendigt med en nedlukning.

Genåbningen fra i morgen tidlig sker efter godkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket er sket efter indstilling fra Stadsdirektøren for Aarhus Kommune, Niels Højberg.

Under coronapandemien, har han samtidig rang af leder af den såkaldte kriseledelse, der står i spidsen for coronaindsatsen i Smilets By.