Brostrøm: Nu skal også 12-årige børn vaccineres

Kravet kommer på trods af, at børn i den aldersgruppe ellers ikke har været vurderet som reelt i risikozonen.
Helsefondens pressefoto af Søren Brostrøm
Helsefondens pressefoto af Søren Brostrøm

Lars Bjørknæs,

17/06/2021

Efterhånden er det kun en lille andel af de ældre danskere, som ikke er blevet vaccineret – eller tilbudt at blive det. Dermed skulle man måske også tro, at det lakkede mod enden i forhold til vaccineringer af danskerne.

Men sådan forholder det sig tilsyneladende langt fra, hvis man spørger Søren Brostrøm. For ifølge direktøren i Sundhedsstyrelsen, skal nu også de helt unge vaccineres mod corona. Det fremgår af en besked til Folketingets partier, som BT har sikret sig adgang til.

I beskeden skriver Søren Brostrøm ifølge avisen blandt andet :

- Det vurderes at vaccination af denne aldersgruppe (12-15 årige, red.) kan bidrage til at øge immuniteten i befolkningen og kan være vigtig i forhold til fortsat kontrol med epidemien i Danmark.

Vaccinationen af de 12-15 årige står til at begynde, når alle voksne enten er blevet vaccineret eller tilbudt at blive det.