Branche: Vi skal betale en kæmperegning for fortsat brug af coronapas

Det bliver en dyr oplevelse for fitnesscentrene, at de er blandt de brancher, hvor kunderne skal gøre brug af coronapas.

Lars Bjørknæs,

10/06/2021

I forbindelse med nattens aftale om delvis genåbning af Danmark, blev det besluttet at det langt fra er alle brancher, hvor kunderne ikke længere skal gøre brug af mundbind og coronapas. Det drejer sig eksempelvis om landets fitness-centre, hvor kunderne stadig skal dokumentere, at de ikke er eller kan blive ramt af corona, før de må lukkes ind.

Et forhold der bliver en dyr oplevelse for netop fitness-centrene, hvilket Morten Brustad, branchedirektør for Dansk Fitness & Helse Organisation, fastslår overfor Ritzau. Til nyhedsbureauet oplyser han, at regningen for hans medlemmer alene frem til den 1. september kommer til at stå i et tosifret millionbeløb :

- En fortsættelse af kravet om fast coronapas-kontrol af fitnessbrugere frem mod 1. august vil koste branchen yderligere 30 millioner kroner.