Ny meningsmåling viser næsten dødt løb mellem rød og blå blok

Vælgerne tager godt imod statsministerens forslag om bred regering

180Grader Debat,

06. oktober 2022

En ny meningsmåling som Epinion har foretaget for Danmarks Radio og Altinget viser at Socialdemokratiet og statsministeren kan starte valgkampen med lidt medvind.

Meningsmålingen viser nemlig, at Socialdemokratiet står til at få 27,3 procent af stemmerne, hvilket er en stigning i forhold til tidligere målinger. Her lød opbakningen til Socialdemokratiet på 23,3 og 25,4 procent. 

Denne fremgang kan tyde på, at vælgerne har taget godt imod statsministerens ønske om en bred regering.

Dødt løb

Meningsmålingen viser, at der er stort set dødt løb mellem rød blok og blå blok, dog med et lille forspring til rød blok.

I midten står den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen med sit parti Moderaterne. Han er den eneste partileder, der endnu ikke har peget på, om det skal være en blå eller rød statsminister, der ifølge ham bør sidde på statsministerposten. Moderaternes mandater kan blive afgørende for, hvem der ender som Danmarks statsminister efter valget.