Mette Fs magi lakker mod enden: Nærmer sig valresultatet fra 2019

Coronaopturen ser ud til at være forbi for Mette Frederiksen, efter at Socialdemokratiet i en aktuel meningsmåling, kun står til en forholdsvis lille fremgang i forhold til det seneste valgresultat.

Lars Bjørknæs,

21/06/2021

Vi skal ikke mange måneder tilbage, før meningsmålingerne kun gik én vej for Mette Frederiksens Socialdemokrati – og det var op ad. Men efterhånden som coronapandemien har mistet sit tag om danskerne, synes det samme at gøre sig gældende i forhold til statsministerens popularitet.

Således fremgår det af dagens Voxmeter-måling, at Socialdemokratiet står til 28.4 procent af stemmerne. Det mod 29.3 procent for blot en uge siden, mens Voxmeter for en måned siden, målte en opbakning på 31.0 procent til socialdemokraterne.

Derved begynder Socialdemokratiet at nærme sig de 25.9 procent af stemmer, som partiet fik ved 2019-valget. Fremgangen er aktuelt således blot på 2.8 procent i forhold til, at det en overgang var omkring hver tredje vælger, som ville sætte sit kryds ud for Liste A.

Styrkeforholdet mellem blokkene er dog ifølge den netop offentliggjorte meningsmåling fra Voxmeter ikke ændret, da rød blok står til 52.3 procent af stemmerne.