Krav fra anklagemyndigheden: Messerschmidt skal i fængsel

Efter at have fået ophævet sin immunitet er Dansk Folkepartis næstformand nu reelt tiltalt for flere forhold.
Folketingets pressefoto af Morten Messerschmidt
Folketingets pressefoto af Morten Messerschmidt

Lars Bjørknæs,

07/05/2021

Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti, er nu officielt tiltalt for svindel og dokumentfalsk. Det sker, efter at Folketinget har ophævet hans immunitet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet er Morten Messerschmidt tiltalt for svindel med EU-midler i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Skagen i 2015 samt at have været medvirkende til, at der blev afgivet falske underskrifter i den forbindelse.

Sagen har været undervejs i årevis, og den 27. april stemte Folketinget for at ophæve Morten Messerschmidts immunitet, så der kunne rejses tiltale.

Morten Messerschmidt selv nægter sig skyldig i alt.

Kilde: /ritzau/