Dick picks, voldtægtsforsøg og fast sexchikane: De helligste var selv de værste

Igen og igen har det lydt fra De Radikale, at der skulle gøres op med en påstået sexistisk kultur i Danmark. Men når det kom til stykket, var det de selv samme politikere selv, der var de værste.

Lars Bjørknæs,

03/03/2021

Tidligere på dagen offentliggjorde KVINFO en undersøgelse, der var bestilt af De Radikale. Det for at få tal på bordet i forhold til, hvor mange af partiets kvindelige politikere og tillidsfolk, der indenfor de seneste år, har været udsat for forskellige former for sexchikane.

Står undersøgelsens konklusioner for troende, så har De Radikale haft lige præcis den kultur, den har advaret alle andre om. Nemlig at kvindelige medlemmer noget nær konsekvent, er blevet udsat for forskellige former for sexchikane og egentlige overfald.

Således fremgår det af KVINFOs undersøgelse, at 18 procenter af kvinderne der har svaret tilbage på de stillede spørgsmål, har været udsat for forskellige former for uønskede berøringer. Et lignende antal oplyser at have fået tilsendt forskellige billeder og videoer med seksuelt indhold, som de heller ikke ønskede.

Mens en lille gruppe af kvinderne til KVINFO har oplyst, at de enten har overværet voldtægter eller egentlige voldtægtsforsøg.


Næsten tavshed fra De Radikale

Op til Morten Østergaards afgang som politisk leder af De Radikale, var han sammen med partiets nuværende leder, Sofie Carsten Nielsen, en meget markant fortaler for, at kvinder skulle beskyttes mod uønsket seksuel adfærd. Men lige så markante både Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen tidligere har været i debatten, lige så fraværende er de aktuelt.

Således oplyser Sofie Carsten Nielsen i et opslag på Facebook, at hun først og fremmest fortryder, at hun ikke skred ind overfor sin daværende politiske chef, Morten Østergaard :

- Vores parti har i mere end 100 år kæmpet for ligestilling mellem mænd og kvinder. Men da sexismen ruskede i vores egen dør, fik vi ikke håndteret det, som vi burde. Og jeg forstår godt, at forløbet omkring Morten Østergaard har skabt vrede og usikkerhed.

På 180grader.dk arbejder vi på at få en udtalelse fra De Radikale, hvis ønske om at udtale sig om sexchikanen med udgangspunkt omkring Morten Østergaard, dog synes til at overskue.