Med køb på afbetaling slipper du for at vente

Alexander Hansen,

14/08/2020

Der er ikke noget værre, end når noget går i stykker, og man ikke har råd til at erstatte det. Det kunne være sengen, fjernsynet, cyklen, computeren eller noget helt andet. Lige meget hvad, kan det ende med at blive en rigtig frustrerende situation, hvis det er en ting, du bruger ofte. I nogle tilfælde kan det endda skabe store problemer, hvis du er afhængig af denne genstand i din hverdag. Her er et køb på afbetaling ofte en rigtig god løsning.


Når du vælger et køb på afbetaling, betyder det, at du ikke skal betale hele beløbet med det samme. I stedet bliver prisen spredt ud over en længere periode, hvor du laver mindre afbetalinger løbende. Det er altså lidt ligesom at tage et lån, der skal betales af, og det giver dig muligheden for at købe det, du har brug for lige nu og her fremfor at skulle vente til, du har sparet pengene op.


Typisk vil et køb på afbetaling betyde, at du skal betale et fast beløb hver måned over en række måneder. Det gør betalingen noget mere overskuelig og nemmere at finde plads til i budgettet. Du ved præcis, hvor meget, du skal betale hver måned, og for det meste vil beløbet være så lille, at det er nemt at få råd til det hver måned.


Undgå store problemer, når de vigtigste ting går i stykker


Bruger du din cykel hver dag til at komme på arbejde eller i skole? Så kan det godt skabe store problemer, hvis den pludselig går i stykker eller bliver stjålet. Offentlig transport kan blive et dyrt alternativ og i mange situationer, er der slet ikke denne mulighed. Her har man brug for at erstatte cyklen hurtigst muligt, men det kan være dyrt at gå ud og købe en spritny cykel med det samme. Man kan ikke forudse, at cyklen vil blive stjålet eller gå i stykker, og derfor er budgettet ikke forberedt på denne store udgift.


Med et køb på afbetaling kan du få fat i en ny cykel med det samme, så du er ude over alle de irriterende problemer, du ellers vil støde ind i. Du kan fortsætte med at cykle på arbejde eller i skole og slipper for at skulle finde nye, besværlige løsninger. Der er masser af muligheder for at købe cykler på afbetaling. Det kan være en ladcykel, en elcykel eller hvad end, du står og har brug for. Du behøver ikke at misse arbejdet eller studiet eller at benytte dig af irriterende, dyre alternativer.


Det kan også være, du er freelancer, og bruger din egen computer til en masse arbejde. Hvis den bryder sammen, kan det derfor betyde, at du pludselig ikke kan arbejde. Dette går naturligvis ud over din indtjening, og er et problem, der helst skal løses hurtigst muligt. Hvis budgettet ikke tillader at købe en ny computer med det samme, kan et køb på afbetaling derfor være redningen.

Der kan være rigtig mange af disse typer af situationer, hvor man akut er nødt til at erstatte noget eller købe noget nyt, man har brug for. Netop disse situationer kan reddes med et køb på afbetaling.


Som at spare op – bare omvendt


Alternativet til et køb på afbetaling er at spare penge op, så man får råd til det, man mangler. Men det kan nemt betyde, at man skal vente rigtig længe på at få det ønskede produkt. Lige meget, om det er noget, man har akut brug for, eller det bare er noget, man har lyst til at købe, kan denne ventetid ende med at blive meget frustrerende. 


At vælge et køb på afbetaling er stort set det samme som at spare op, da du skal lægge penge til siden eller betale et beløb løbende over en periode. Den eneste reelle forskel er, at du får det produkt, du gerne vil have, i starten af processen fremfor slutningen. I mange situationer betyder det, at du hurtigere kan komme i gang med det, du skal bruge produktet til. Og i visse tilfælde kan det lede til en større indtjening af penge, hvis produktet er arbejdsrelateret. 


Så hvis du ved, det kommer til at tage dig noget tid at spare op til en specifik ting, så er det altså en god idé at overveje en løsning med afbetaling i stedet.


Hvor kan man anvende køb på afbetaling?


Det er desværre ikke muligt at få køb på afbetaling ved alle butikker, og det er derfor noget, du bør være på udkig efter, hvis du ved, du ikke har råd til at betale den fulde pris for et produkt med det samme. Mange webshops anvender en ekstern betalingsmetode, der gør det muligt for kunderne at vælge at betale for deres produkt på afbetaling. Disse metoder kunne enten være Klarna eller ViaBill. De gør det nemt for både virksomheden og kunden at få gennemført købet.