Hvad er aktiefutures, og hvad kan du bruge dem til?

Annonce

We Digitize,

20/10/2021

Denne artikel er skrevet til dig, der interesserer dig for at investere i aktier, men som endnu ikke har prøvet kræfter med aktiefutures. Måske har du hørt om futures før, måske ikke. Uanset om du har kendskab til futures eller ej, så lad os starte med at se lidt nærmere på, hvad futures i grunden er.

En aftale om en fremtidig handel

En aktiefuture er i bund og grund en aftale om en fremtidig handel. Her indgår køber og sælger en aftale op, at de kan hhv. købe og sælge et bestemt antal aktier til en bestemt kurs på et bestemt tidspunkt i fremtiden.

Sker det så, at kursen på indfrielsesdatoen er højere end den kurs, der oprindeligt er aftalt, betyder det, at køber tjener penge på futuren, dan køber nu kan købe aktierne til en lavere pris ift. den aktuelle markedspris. Omvendt taber sælger på handlen, da sælger alternativt kunne have solgt aktierne til den højere markedskurs sammenlignet med den kurs, der er aftalt på aktiefutures.

Er markedskursen lavere, er det selvfølgelig omvendt – så er det køber, der taber på handlen, mens sælger opnår fortjenesten.

Hvad kan aktiefutures bruges til?

Det primære formål med aktiefutures er at afgrænse risiko. Både for køber og sælger kan det være interessant at kende til den fremtidige købs- og salgskurs på forhånd, da det sikrer dem imod eventuelle kurssving i mellemtiden. Og når køber og sælger begge vurderer, at den afgrænsede risiko opvejer det potentielle tab af fortjeneste, vil både køber og sælger være interesseret i at indgå en futureskontrakt.

Du kan dog også handl futures Danmark med fortjeneste som det primære formål. Her spekulerer du i, om kursen ændrer sig, fra kontrakten indgås og frem til indfrielsesdatoen, og kan således tjene penge hvis kursen bevæger sig i en favorabel retning for dig, mens du omvendt kan risikere at lide et tab, hvis aktiekursen bevæger sig i modsatte retning. Aktiefutures giver typisk mulighed for at opnå højere afkast på samme måde som f.eks. CFD’er, men omvendt er risikoen for større tab bestemt også til stede.

Tjek markedet

Hvis du er blevet nysgerrig på aktiefutures, kan du søge på Google efter investeringsplatforme, der tilbyder investering i denne type værdipapirer. Et eksempel herpå kunne f.eks. være Saxo Bank, der er startet af danskerne Lars Seier Christensen og Kim Fournais. Her kan du blive klogere på emnet, se de forskellige futures indenfor aktier og andre markeder, og endda komme i gang med at investere i futures, såfremt det er interessant for dig. Derudover anbefales det også, at du undersøger beskatningen af futures, inden du går i gang med denne investeringsform.